Månedens Film i februar: David Byrne's American Utopia

’American Utopia’ transcenderer koncertfilmformatet

10. feb - 19. feb

Cinematekets egne premierefilm. Den første visning er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden.

Først kom et album, derefter en turné, så et Broadway-show og endelig filmen ’American Utopia’. Én af dem, som går over i historien – og som lægger sig i saliggørende forlængelse af den anden store David Byrne-koncertfilm, Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’.

Velkommen til et veritabelt sansekammer, hvor musik, koreografi, billeder og puls taler sammen. Taler til krop og sind, til fødder og hjerne. Til hele verden.

Sammen med Spike Lee har Byrne kort og godt skabt et værk, som transcenderer det normale koncertfilmformat.

Mellem de uforlignelige optagelser fra Broadway-versionen, hvor musikere og dansere er i flux koncerten igennem (INTET står stille, ikke engang trommerne) fortæller hovedpersonen i små monologer elskværdigt og afvæbnende kejtet om den politiske situation i USA anno lige nu:

Om hvor vigtigt det er, at alle stemmer, accepterer hinanden etc. Alt sammen drevet af tankerne i Byrnes ’Reasons to Be Cheerful’-projekt, hvis mantra er at finde på løsningsmodeller til verdens store problemer – og ikke bare konstatere, at problemerne findes

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29