Månedens Film i november: The Wild Boys

Skamløst overdådig billedstorm

15. nov - 24. nov

Månedens Film i november er den vanvittige og visuelt overdådige ’The Wild Boys’ af eneren Bertrand Mandico.

En billedstorm. Den totale mætning af sanseapparatet. Et forlokkende hedonistisk filmtrip … Den franske kultinstruktør Bertrand Mandico – som i en årrække har produceret og instrueret visuelt signifikante kortfilm i et fascinerende og 'forbudt' felt mellem camp, kunst og erotisk film – er med sin første spillefilm, 'The Wild Boys', trådt ind på verdensscenen med lige dele måben og gjaldende hurraråb til følge.

I den visuelt overdådige film begår fem unge mænd fra gode familier på et ikke nærmere defineret tidspunkt i det 20. århundrede en forfærdelig forbrydelse og sendes på en opdragelsesrejse under ledelse af den brutale Capitaine. Efter et mytteri lider drengene skibbrud på en gådefuld, frodig ø. Alene og overladt til deres rå instinkter gennemgår de en skræmmende, men befriende transformation i deres nye omgivelser.

Med sine analoge special effects, knitrende 16mm-optagelser og blændede smukke scenografi fremstår 'The Wild Boys' som en radikal, orgastisk og flamboyant overgangsrite med William S. Burroughs, Jean Cocteau, William Golding og Jules Verne ved roret.

En ekstravagant fortælling, hvis kobling til surrealisme, mytisk stof, eventyr og moderne krops- og kønsdiskussion 'omslutter en som en depraveret kabaret i et fremmed land, og tillader en at leve i fantasiens rige for en nat, uden for tid og sted,' som man kunne læse på filmsitet Skuelyst efter filmens snigpremiere i Cinemateket i foråret.

Om du får flået sokkerne af eller håret ud, er ikke til at sige på forhånd. Men du kommer til at forlade biografmørket med en holdning til dette filmværk.

Morten Tang, programredaktør /Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29