Marlon Brando 100 år

Ikon og legende

1. jul - 28. sep

Hans arbejde og hans liv nåede sensationelle højder og ditto dybder, og Marlon Brando er et urokkeligt ikon for det 20. århundredes film. Cinemateket markerer 100-året for en af de største ved at vise ni af Marlon Brandos spillefilm samt en helt unik dokumentarfilm om ham.

Ingen skuespiller har haft så stor indflydelse på efterfølgende generationer af skuespillere som Marlon Brando. Cinemateket markerer 100-året for en af de største ved at vise ni af Brandos spillefilm samt en helt unik dokumentarfilm om ham. Mere end 70 år efter, at han som 23-årig brændte igennem på det store lærred som Stanley Kowalski i ’Omstigning til Paradis’ (1951) og knapt et halvt århundrede efter hans sidste store præstation som oberst Kurtz i Francis Ford Coppolas ’Dommedag nu’ (1979) bliver amerikanske skuespillere stadig målt efter den Brando’ske målestok. Det mest bemærkelsesværdige er, at den ubestridte hyldest af ham sker på baggrund af relativt få film, men der er langt flere af hans film, der er værd at se, og det ønsker vi at vise med denne serie.

Marlon Brando bragte nye niveauer af realisme til sine roller og kunne flytte publikum til et uforudsigeligt følelsesladet territorium. Han bliver krediteret for at være en af de første, der bragte Stanislavski-skuespilmetoden ind i filmmediet og ud til mainstreampublikummet. At en alt andet end rosenrød barndom har været en drivkraft og katalysator for hans arbejde er ikke utænkeligt. Hans medspiller i ’Viva Zapata!’, Anthony Quinn, har udtalt: “Jeg beundrer Marlons talent, men jeg misunder ikke den smerte, der formede det.”

Det var samarbejdet med instruktøren Elia Kazan, der blev startskuddet. Ud over ’Omstigning til Paradis’ var rollen som Terry Malloy i ’I storbyens havn’ (1954) med til at cementere Brandos talent og stjernestatus og indbragte karrierens første Oscar.

I 1960'erne tog hans karriere et kommercielt og kritisk dyk. Der var dog enkelte perler imellem. Han er fremragende sammen med Anna Magnani og Joanne Woodward i Sidney Lumets gode, men ofte oversete ’Manden i slangeskind’ (1960). Og i ’Den djævelske jagt’ (1966), et stemningsmættet og intenst lillebydrama, giver Brando endnu en stærk præstation. Hovedrollen som Don Vito Corleone i ’The Godfather’ (1972) gav ham den anden Oscar, og herefter var Brando atter tilbage i flere store succeser.

Hans arbejde og hans liv nåede sensationelle højder og ditto dybder, Marlon Brando er et urokkeligt ikon for det 20. århundredes film.

Mette Camilla Melgaard, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 1 2 3 4
maj
28 29 30 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
juni
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
juli
30 1 2 3 4 5 6