Mor!

Moderskildringer før og nu

1. jun - 28. jul

Til filmserien her, som både rummer kærlige, onde, irriterende og komplekse moderportrætter fra den vestlige kulturkreds, får vi besøg af forskere og kunsthistorikere, bl.a. fra Louisiana, der netop nu præsenterer udstillingen ‘Mor!’.

Få sandheder gælder for alle og til alle tider. Men alle har en mor. Det er en konstant i vores komplekse, uretfærdige verden, at moderen er arnested for liv, ofte også for tryghed og næring, og den favnende madonna finder vi som motiv i alle kulturkredse – også på film.

Men i kulturhistorien skrives moderen ofte ud til fordel for maskuline krigere og skaffere, og det kan nogle gange kan få os til at glemme, at moderen ikke bare er en abstrakt omsorgsfigur. Moderskabet er, som bl.a. Pasolini, Antonioni, Lynne Ramsey og Xavier Dolan har blik for, et hårdt og farligt arbejde.

Moderskabet bliver også interessant, når man ser på dets egenskaber i forhold til andre miljø- og samfundsmæssige størrelser end det biologiske og sociale. Økologi og økonomi, for eksempel. I en tid, hvor mange strukturer er bundet op på individualitet, kan graviditeten tjene som billede på, at mennesker i hvert fald til en start hænger uomtvisteligt sammen.

Samtidig er moderskabet som institution til debat. Måden, man er mor på, har mere med kultur end natur at gøre. Hvordan forholder vi os til alternative familiestrukturer, og i hvilken retning bevæger mor sig egentlig?

Til serien her, som både rummer kærlige, onde, irriterende og komplekse moderportrætter fra den vestlige kulturkreds, får vi besøg af forskere og kunsthistoriker, bl.a. fra Louisiana, der netop nu præsenterer udstillingen ‘Mor!’

Adam Paaske, Oscar Pedersen, Morten Tang og Rasmus Brendstrup / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
oktober
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
27 28 29 30 31 1 2
november
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
december
1 2 3 4 5 6 7