Tidlige talkies

I sin nye film ’Babylon’ (2022) tager Damien Chazelle os tilbage til et løssluppent, farverigt og dekadent Hollywood i slutningen af stumfilmperioden. ‘Babylon’ er en kærlighedserklæring til filmmediet og en hyldest til Gene Kelly og Stanley Donens musical ’Syng i sol og regn’ (1952). Den foregår i 1927 og cementerer det indtryk, at alle de tidlige talkies var et mareridt at optage og producere på grund af støjende kameraer, overfølsomme mikrofoner og skuespillere, der var udstyret med pibestemmer og kraftige accenter og ikke kunne nedtone deres teatermanerer. En af de bedste og mest underholdende sekvenser i ’Babylon’ skildrer netop en tidlig talefilmoptagelse, der konstant forstyrres af uvelkommen støj.

Filmstudierne fandt dog snart ud af at frigøre kameraerne fra deres faste positioner og at dubbe lyden, så skuespillerne ikke skulle bevæge sig rundt om den stueplante, som skjulte mikrofonen. Ikke alle de tidligste talkies var stillestående, gumpetunge og båret af lange dialogscener som fx den første rent dansk producerede tonefilm ‘Præsten i Vejlby’ (George Schnméevoigt,1931). I en række tidlige talkies lyder hver eneste replik som en demonstration af veltalenhed, men Alfred Hitchcock eksperimenterede allerede i sin første tonefilm ‘Pengeafpresning’ (1929) med næsten uhørlig baggrundssnak for at fremhæve ordet ‘kniv’ i filmens berømte morgenbordsscene. Også instruktører som King Vidor, Fritz Lang, René Clair og Rouben Mamoulian omfavnede lydfilmen og dens kreative muligheder og instruerede fremragende tidlige talkies.

Mette Camilla Melgaard+Jesper Andersen,