Egyptisk klassekamp og seksuelt vovemod
I denne serie vil det være muligt at komme tættere på Chahines oeuvre, og vi vil få besøg af oplægsholdere, der har et indgående kendskab til Egypten og den arabiske verden.
Instruktøren Youssef Chahine (1926-2008) satte for alvor Egypten på det filmiske verdenskort og stod bag mere end 40 film - mange af dem prisbelønnede på de største filmfestivaler. Igennem seks årtier skabte han kunstnerisk ambitiøse film, der på mesterlig vis spejlede det egyptiske samfunds enorme sociale og politiske omvæltninger. Helt frem til sin død var han en stærk stemme i kampen mod ekstremisme og totalitære styrer, og han anvendte filmen som et redskab til social og politisk forandring. Har du et ønske om at forstå Egyptens moderne historie, er Chahines film et godt sted at begynde.
For vestlige biografgængere er han måske mest kendt for at have opdaget skuespilleren Omar Sharif. Sharif fik sin første rolle i Chahines film 'The Blazing Sun' (1953) og opnåede senere en stor international karriere med film som 'Doctor Zhivago' og 'Lawrence of Arabia'.
Youssef Chahine var en liberalt tænkende humanist, og mange af hans værker fokuserer på klassekamp og de fattige egypteres kamp for overlevelse. Han er tydeligvis påvirket af den neorealistiske bølge fra Italien og foretrak 'location shooting' frem for filmstudier.
Selv blev han født i den kosmopolitiske by Alexandria i 1926 af en græsk mor og libanesisk far, og der blev talt fire sprog i hjemmet. Han studerede tv og teater i Californien i slutningen af 1940'erne, og amerikansk film satte også deres tydelige spor i Chahines værker, som ofte kobler flere genreelementer i én og samme film.
I Alexandria-trilogien vendte Chahine blikket mod sig selv og lod sit alter ego Yehia repræsentere forskellige sider af sin egen personlighed. Den første film 'Alexandria... Why?' (1979) handler om instruktørens drøm om at lave musicals i Hollywood. I film nummer to, 'An Egyptian Story' (1982), møder vi Yehia midtvejs i livet, hvor han bl.a. må gennemgå en hjerteoperation som følge af sin livsstil. I sidste kapitel, 'Alexandria Again and Forever' (1990), spiller Chahine selv filminstruktøren Yehia, en mand, der næsegrus beundrer sin unge mandlige skuespiller. Dette blev en vigtig repræsentation af at være homoseksuel i arabisk film, og mange tolker filmene som en reference til Chahines egen biseksualitet.
Flere af hans film inkorporerer selvbiografiske elementer, som den nye dokumentar 'Let's Talk' (2019) af hans niece Marianne Khoury også pointerer. Det gælder de relationer, som han oplevede mellem kvinder og mænd i det egyptiske samfund, mellem rige og fattige, samt hans personlige tragedie med tabet af sin storebror, der døde som blot 9-årig.
Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket