Ønskefilm

Hvilken film vil du gerne se i Cinemateket? Hver måned plukker vi film fra brugernes ønskeliste – og viser dem i filmserien Ønskefilm.

Cinemateket giver dig i hvert program mulighed for at opleve en film, som du eller andre ønsker skal vises på det store lærred. 

Ønskerne er meget alsidige – uforglemmelige mesterværker, glemte kultfilm, mindefulde oplevelser – eller bare perler, man aldrig fik set i biografen. Det er dig, som bestemmer hvilke film, der skal ses af dig og Cinematekets andre gæster.

Har du et ønske, så skriv til oenskefilm@dfi.dk. Vi bliver altid glade, hvis der også er en lille motivation for ønsket.

Hvis din film bliver udvalgt til at indgå i serien, får du to fribilletter som tak.