FILM-X Studie 7

Hvad siger De? I vores nye dubbing-studie kan I lægge sjove stemmer på et væld af stumfilm-klip. Lav komiske dialoger og giv de gamle klip nye, overraskende lydsider! Glæd jer til gode grin – det er ganske let og ganske gratis. 

I kan vælge mellem en række klip fra den danske stumfilmskat, som I lægger stemmer på. Prøv at aflæse personernes kropssprog. Hvad handler historien om? Hvad siger karaktererne? I bestemmer helt selv, og kun fantasien sætter grænser. 
 

Leg med musik og lydeffekter

Med stemmerne på har I klaret det vigtigste, og I kan vælge at tage filmen, som den er. Men hvis I er blevet grebet af processen, kan I lægge musikstykker ind som underliggende stemningsmusik eller vælge mellem sjove effekter fra et stort lydbibliotek. Til sidst får I filmen med hjem via et link. De gamle stumfilm har nu fået et helt nyt liv i dine hænder, og effekten er overraskende stor.


Hvem kan bruge det?

Studie 7 er åbent for alle (8 år+) og helt gratis i perioder, hvor der ikke er bookede forløb. Der er plads til op til 3 personer ad gangen. Desuden indgår studie 7 i tilbuddet sammen med studie 5 og 6 til private arrangementer, firmaer, skoler og institutioner. 
Studiet kan bruges til mange formål: 

  • Som underholdning – ganske enkelt.
  • Som en øvelse i at samarbejde, lytte til hinanden og gå med på hinandens ideer.
  • Som en del af læringsprocesser hvor sproget er en udfordring.

God fornøjelse!

Praktisk information

Bookede forløb med guide (børn)
Lørdag-søndag kl. 11-13 og 13:45-15:45.
Pris: 600 kr. (3-10 deltagere). 
Betaling via faktura senest 14 dage i forvejen.
Aflysninger eller ændringer af deltagerantal kan ske uden beregning indtil 14 dage før besøget, herefter er bookingen bindende. Book her.


Bookede forløb for andre grupper
Teambuilding i FILM-X
Polterabend i FILM-X
Skoler og andre institutioner kontakt Film-X@dfi.dk


Ikke-bookede forløb med guide
Lørdag-søndag kl. 11:00-13:45.
Pris: Gratis.
Bookede forløb prioriteres.


Forløb uden guide 
Hele Cinematekets åbningstid.
Pris: Gratis. 
Bookede forløb og øvrige betalte arrangementer prioriteres.