Cinemateket april 2001

Pressemeddelelse -
København den 23. marts 2001.
CINEMATEKETAPRIL 2001
I
Cinemateket kan man i april opleve en række film af Hollywoods
"blacklistede" personer, Harold Pinter filmatiseringer og en serie med
David Lean film.
Blacklisted - film der var for stærke for
systemet
Ved sidste års
Viennale blev der vist 40 Hollywoodfilm fra 1930'erne til 1960'erne, der
alle var lavet af "blacklistede" personer. Nu viser Cinemateket i april og
maj en stor serie af disse film, der primært viser hvordan "ofrene" ytrede
sig indenfor systemet i perioden 1937-69. En periode, der på baggrund af
den heksejagtligende tilstand som prægede Hollywood, skabte store
menneskelige tragedier.
Serien blev
oprindelig skabt af amerikanerne Nöel Burch og Thom Andersen der begge er
dokumentarfilminstruktører og filmhistorikere. I 1995 lavede de
dokumentarfilmen 'Red Hollywood', som vi håber at kunne vise til
maj.
Cinematekets serie
består udover de film Burch og Andersen udvalgte til Viennalen også af
andre titler, vi synes burde vises. Serien byder på både dokumentar- og
spillefilm, hvor emner som kvindeemancipation og antiracisme tydeliggøres.
Men også de såkaldte hekseprocesser har givet inspiration til visse af
filmene.
I forbindelse med
serien er der udgivet et meget omfattende katalog, der indeholder Burchs
og Andersens introduktioner og en lang række artikler. Kataloget kan købes
i Cinematekets boghandel.
Harold
Pinter - forfatteren bag de mest raffinerede
mauskripter
Den engelske
dramatiker Harold Pinter fyldte sidste år 70, og vi har valgt at belyse
hans indlysende talent som manuskriptforfatter med en serie på elleve
film.Harold Pinter er især kendt for sine skarpe teaterstykker, men
har i de sidste 40 år sat sit umiskendelige præg på en lang række film.
Det er nogle af disse, vi viser i april.
Oplev blandt andet
'Snylteren', 'Den mærkelige gæst', 'Bitter frugt', 'Ulykkesnatten', 'Den
franske løjtnants kvinde' og 'Bedrag'.
David Lean
- storfilmens mest Oscar-vindende mester
David Lean er ofte
blevet kaldt en "upersonlig" instruktør, men har dog sin helt egen stil,
og nogle temaer går tydeligt igen i hans film. En række af hans personer
bærer på en lidenskabelig besættelse, der er dømt til undergang : Alec og
Laura i 'Det korte møde', Nicholson og hans bro i 'Broen over floden Kwai'
og Lawrence og ørkenen i 'Lawrence of Arabia'.
David Lean er
blevet nomineret til - og har vundet - flere Oscars end nogen anden
filminstruktør. Han har arbejdet som manuskriptforfatter, skuespiller,
producer, klipper og instruktør, hvilket har gjort hans indsats til én af
de mest bemærkelsesværdige i filmhistorien.
Vi viser ti af
Leans film i april. Oplev 'Disse lykkelige dage', 'Elvira går igen', 'Det
korte møde', 'Store forventninger', 'Oliver Twist', 'En gevaldig tyran',
'Broen over floden Kwai', 'Lawrence of Arabia', 'Doktor Zhivago' og 'Vejen
til Indien'.
NatFilm
2001 - Anna Karina, Claire Denis og Larry Cohen
Også i år vises en
række film fra NatFilm Festivalen i Cinemateket. I Cinemateket kan man
opleve film med årets cover-stjerne Anna Karina samt film af Claire Denis
og Larry Cohen. NatFilm programmet er på gaden netop nu, og de film der
vises i Cinemateket, er også at finde i vores eget program.
Cinematekets april-program er på gaden tirsdag den 27.
marts og kan fås i Cinemateket, Gothersgade 55, på biblioteket eller kan
ses her på siden.