Cinemateket i juni


Juni måned byder på en stribe filmserier og særarrangementer. Her kan du læse om et bredt udvalg af Cinematekets program.

Serier

James Stewart 100 år - sprækker i overfladen
Anden del af maj-juni måneds store kavalkade viser 100-års jubilaren James Stewart som en facetteret skuespiller hos blandt andre Alfred Hitchcock og Otto Preminger. 'The Glenn Miller Story' (1953) bliver søndag den 1. juni indledt af jazzmusiker og Miller-ekspert Kjeld Hobel.

Serien (10 titler) vises hele juni.

Den vilde bande - amerikansk film 1968-80
I 1970'erne fik Hollywood sparket hoveddøren ind af en helt ny generation af unge instruktører. De havde langt hår, gik med solbriller, røg pot og var en del mere i kontakt med tidens sociale og kulturelle omvæltninger end de etablerede producenter. Den nye generation af filminstruktører gjorde op med vanetænkningen i den amerikanske filmmetropol og instruerede perler som 'Den vilde bande' (Peckinpah, 1969), 'Aflytningen' (Coppola, 1972), 'Shampoo' (Ashby, 1975) og mange flere.Serien (9 titler) vises hele juni og fortsætter med yderligere 9 titler i august.

Daniel Day-Lewis - metodeskuespiller i særklasse
Den høje, slanke, Oscar-vindende engelske skuespiller er en indædt