Der er så meget, kvinder forstår

Foredrag ved fodboldekspert og TV3-kommentator Luna Christofi. Derefter dokumentarfilm om det danske fodboldlandsholds forvandling fra amatører til legendariske helte. Torsdag den 13. maj kl. 20.30.

Der er så meget kvinder ikke forstår – om sport. En myte, der manes skamfuldt til jorden af fodboldeksperten og TV3-kommentatoren Luna Christofi. Hun er enlig kvinde i en mandsdomineret verden og er omgærdet af stor respekt på grund af en lang karriere indenfor fodbold-journalistikken. Mens Elkjær, Laudrup og Schmeichel sidder og kloger den i TV3+ studiet, er Christofi på banen og har stor succes med at få de bedste interviews med de største stjerner indenfor europæisk fodbold.


Torsdag den 13. maj kl. 20.30 vil Christofi fortælle om hvordan hendes egen passion for 'det skønne spil' blev vakt. Slutteligt varmer vi op til den forestående VM-slutrunde med filmen '…Og det var Danmark': En konstant underholdende stribe højdepunkter fra det danske fodboldlandsholds mirakuløse forvandling i årene 1979-92 fra ubehjælpsomme amatører til helte som Elkjær, Olsen og Laudrup.

Mere fodbold

Det er også muligt at få en HEL fodbolddag ud af det. Guidet tur i udstillingen ’Kick Off’ i Kunsthallen Nikolaj + burgers i SULT + foredrag ved Luna Christofi og filmen ’… Og det var Danmark’. Pris 280 kr. Billetter: 33 74 34 12. Læs mere. 


Temadagen er i anledning af Cinematekets store filmserie Kick Off – med fodboldfilm i verdensklasse. Fra engelsk fodboldkrimi på Arsenal Stadium til nærgående portrætter af Pelé og Zidane. Læs mere og bestil billetter.


Pris: 65 kr. for ikke-medlemmer og 40 kr. for medlemmer. Læs mere og bestil billetter.