Alle gode gange 6 for Peter Mettlers billeddigt 'The End of Time'
De fornemme publikumstal fejrer festivalen med endnu et par ekstravisninger i Cinemateket. I dag torsdag den 15. november kl.16.30 har Cinemateket sin ekstravisning nummer to af Peter Mettlers billeddigt 'The End of Time', der har præsteret at have udsolgt til samtlige fem (!) visninger under festivalen.
'Tchoupitoulas' - kærligt farvel-kram med New Orleans-musik
Fredag den 16. november kl. 16.30 møder hele CPH:DOX-holdet op med på-gensyn-hilsner, når der i Cinemateket blændes op for brødrene Bill og Turner Ross’ musikalsk vitaminrige 'Tchoupitoulas', der fik tildelt en special mention-pris af konkurrence-juryen under festivalen.
Tid: Torsdag den 15. november kl.16.30 – 'The End of Time' og Fredag den 16. november kl. 16.30 – 'Tchoupitoulas'
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K.
Billetter: Online og på tlf. 3374 3412