To gange live-musik: Tråd eller tangenter
Stor, større, størst
Med 'Faraos hustru' fik Lubitsch stillet et næsten ubegrænset beløb til rådighed, og han ville én gang for alle overbevise de store Hollywood-studier om sine evner som instruktør. Uden for Berlin lod han opføre store tempel-kulisser og kæmpemæssige sfinkser, der skulle illudere ægyptisk oldtidsby. Han iklædte sine skuespillere kostbare ægyptiske gevandter og dirigerede rundt med en tusindtallig hær af statister.
Tabt og genfundet
Originalmaterialet forsvandt imidlertid, og 'Faraos hustru' blev allerede i slutningen af 1930'erne anset for tabt. Først efter at en ufuldstændig kopi blev fundet i det russiske filmarkiv i 2004, og en anden strimmel dukkede op i Italien, blev det muligt digitalt at restaurere et af europæisk filmhistories mest opulente udstyrsstykker nogensinde.
'Faraos hustru' præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412