Film og foredrag - Mark Le Fanu og Mizoguchi i Cinemateket

22.11.2005
Onsdag den 23.
november:Filmhistorikeren Mark Le Fanu præsenterer sin nye
bog "Mizoguchi og Japan" og introducerer aftenens film 'En kvindes
kærlighed', som vi viser i en helt ny udgave.
Mark Le Fanus udgivelse
er den første bog i over 20 år om den japanske mesterinstruktør. Le Fanu
vil fortælle om Kenji Mizoguchi og arbejdet med sin nye bog, som vil kunne
købes til særpris i Cinematekets Bog- og Videohandel.
Da Mizoguchi i
begyndelsen af 1950'erne blev opdaget af den vestlige verden, havde han
længe været en af Japans vigtigste instruktører. Som historiefortæller
fokuserede Mizoguchi på de japanske kvinders sociale forhold og deres
rolle i et samfund mellem tradition og modernitet. Aftenens film 'En
kvindes kærlighed' er ikke så kendt som f.eks. 'En bleg og mystisk månes
fortælling efter regnen', men den anses af mange, heriblandt Rohmer og
Godard, som Mizoguchis bedste.
Læs mere om Kenji
Mizoguchi på http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=4
Billetter kan bestilles
i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34
12.