Se retrospektiv filmserie med det kvindelige sidestykke til Gus Van Sant – Portlands indie-dronning Kelly Reichardt. Og månedens film, komedien 'Humpday' af Lynn Shelton, om to heteroseksuelle mænds forsøg på at lave en pornofilm med hinanden.
Portlands indie-dronning
"En sand filmisk poet, der udvirker mirakler i det små" og "en af de få amerikanske instruktører med troværdigheden intakt." Sådan lyder nogle af skudsmålene om Kelly Reichardt - det kvindelige sidestykke til Gus Van Sant, Sean Penn og Todd Haynes. 45-årige Kelly Reichardt laver film om det uglamourøse USA, hvor selv drømmene er få og små. Der er også strejf af noget Jarmusch over hendes film, men typisk mere rusket i stil og tone. Af en indie-instruktør at være er Reichardt for længst blevet et etableret navn - særligt de progressive festivaler som Sundance og Rotterdam venter hendes film med spænding.
Reichardt er i øjeblikket ved at lave sin første film med et større budget, en western betitlet ’Meek’s Cutoff’. Hun har blot lavet tre spillefilm og tre kortfilm til dato, men tilsammen tegner de omridset af en modig, innovativ og fokuseret instruktør, som spås at blive et stort navn på filmscenen.
Væk – væk – væk fra det hele
Cinemateket viser hele Reichardts ouevre i juni måned; 'Old Joy' (2006) med sangeren Bonnie 'Prince' Billy som den ene af to venner, der flygter væk fra livets strenge krav og ud i skoven. 'Wendy and Lucy' (2008) med Michelle Williams som kvinden Wendy fra samfundets nederste lag, som i sin ramponerede Honda og med hunden Lucy rejser fra Indiana med kurs mod Alaska og en vag drøm om et andet liv. Og den Badlands-agtige usentimentale white trash-roadmovie 'River of Grass' (1994), hvor den unge husmoder Cozy fra det ene øjeblik til det andet vælger at lade ungerne ligge og tager flugten sammen med den fandenivoldske og utilpassede Lee.
Sjældent viste kortfilm
Reichardts tre kortere film 'Ode' (1999), 'Then a Year' (2001) og 'Travis' (2004) er sjældent vist på festivaler, og de vidner om et mangesidet talent, der forener det eksperimentelle, det lyriske og det narrative på utraditionel vis - med en seriøs mediekritik som bagtæppe. 1990’ernes og 2000-tallets Bushificerede politiske klima sætter på mange planer sit præg på Kelly Reichardts filmkunst.
Anderledes flugt i 'Humpday'
Flugten væk fra et materialistisk og politisk korrumperet system kan måske også siges at være det underliggende tema i månedens film i Cinemateket 'Humpday' - dog på en anderledes, mere selvorienteret og humorsprudlende måde.
Ben er lykkelig gift med Anne. Ben er en aften til fest med sin gamle ven Andrews hippe artsy fartsy-venner, og for ikke at virke sat og kedelig ender han med at afgive et løfte om at indspille en pornofilm – med Andrew! To heteroseksuelle mænd, der ’gør det’ foran kameraet er ikke set før. "That's beyond gay", som Andrew siger. Da tømmermændene har lagt sig tør ingen af de to herrer at bakke ud – og hvordan vil Anne tage det?
Begejstrede anmeldere
Henrik Queitsch giver følgende rosende ord med på vejen i Ekstra Bladet: 'Lynn Sheltons fine … meget velspillede ensemble-film … får sagt en hel del om venskaber, køn, parforhold, grænser og ikke mindst mandlig selvforståelse.' Også de andre danske anmeldere (samt de udenlandske) er begejstrede, læs flere uddrag af anmeldelserne her.
'Humday' spiller fra den 10. – 20. juni kl. 19.15.