Ind i filmklipningen bag 'Crash'

Alt for sjældent er der fokus på klipperens rolle i skabelsen af film. Men enhver, der har siddet ved et klippebord, ved, hvor stor en del af filmens betydningsdannelse, der skabes netop her. Cinemateket har i september bedt en række klippere vælge en film, som de hver i sær finder værd at fremhæve på grund af netop redigeringen. Molly Malene Stensgaard, der bl.a. har klippet Lars von Triers 'Dancer in the Dark' giver tirsdag den 16. september kl. 19.15 en kort introduktion til Paul Haggis' Oscar-vindende brag af et skæbnesammenstød, 'Crash' (2004).Her kan du læse mere om 'Crash'.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.