Kosmorama genopstår som digitalt filmtidsskrift

RELANCERING. Fra 1954 til 2012 udgav Det Danske Filminstitut filmtidsskriftet Kosmorama på tryk, senest i form af to årlige temanumre. Nu genopstår tidsskriftet digitalt med ny redaktør, nye artikler og mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog.

I næsten 60 år har Danmarks ældste filmtidsskrift samlet og præsenteret indsigtsfulde artikler fra hundredvis af skribenter og filmforskere. Kosmoramas korpus udgør flere hyldemeter, der kun er tilgængelige på landets biblioteker – og udgivelsen af tidsskriftet stoppede sidste år. Men alt det bliver der ændret på nu.

I fredags, den 31. maj, tog Kosmorama springet fra tryk til web. Det ny digitale Kosmorama lever på kosmorama.org, er gratis og kan benyttes af alle. Og også på web peger profilen i faglig retning – sitet henvender sig til filminteresserede brugere, der vil lære noget:

"Kosmorama vil være et stærkt tilbud til de mange filminteresserede, der på tværs af alder og geografi, gerne vil i dybden. Indholdet vil tage tid at læse, det vil kræve en indsigt i film, og vi er helt bevidste om at Kosmorama skal have en anden profil end de filmartikler, man kan finde i aviser og magasiner", fortæller Lene Halvor Petersen, Områdedirektør for Museum & Cinematek, DFI.

Der er flere formidlingsmæssige fordele ved den digitale form. Det nye Kosmorama indeholder f.eks. filmklip i artikler, mulighed for flersprogede artikler, og et bagkatalog af indscannede trykte udgivelser, som er søgbare med ny metadata. De seneste 16 numre er allerede tilgængelige og flere vil løbende komme på. Samtidig vil tidsskriftet ikke længere være bundet til halvårlige temanumre, men løbende publicere nye artikler.

Global læserskare
Kosmoramas nye redaktør bliver Lars-Martin Sørensen, filmforsker ved DFI, og hans forventninger til arbejdet er høje:

"Jeg glæder mig til at se sitet vokse – både bagud jo mere bagkatalog, vi får på nettet – og fremad med de nye artikler, vi publicerer. Og ikke mindst til at se de sammenhænge og mulige sammenstød, de nye artikler giver med de gamle.
Jeg ser også frem til at give tidsskriftet et mere internationalt tilsnit, så vi kan nå en global læserskare. Både ved at publicere udvalgte artikler på engelsk og på de skandinaviske sprog, men også ved helt enkelt at udbrede kendskabet til Kosmorama blandt de, der studerer dansk og nordisk film og kultur på universiteter kloden rundt.

Endelig giver vi 'det gamle' Kosmorama et ørevrid i retning af det mere forskningsprægede. Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være plads til formidlingsprægede artikler, men vores præmis er, at vi hellere vil være kloge end aktuelle. Forskning handler om at vide noget, og det tager tid at tilegne sig viden. Til gengæld holder viden længere end aktuel information. Målet for mig er, at de artikler vi publicerer, er lige så interessante og relevante om tyve år, som de er den dag, de udkommer."

Foreløbig kan 228 nye og ældre artikler læses og downloades direkte fra kosmorama.org.

Læs mere om Kosmoramas historie og fremtid her.