Samson og Sally

‘Samson og Sally' er et højdepunkt i Jannik Hastrups livslange arbejde med at skabe politisk bevidste og meningsfyldte børnefilm – og samtidig en milepæl i dansk tegnefilm. Filmen var den første lange animationsfilm siden Svend Methlings ‘Fyrtøjet’ (1946). Baseret på Bent Hallers børnebog ‘Kaskelotternes sang’ med undertitlen ‘Historien om den hvide hval’ fortæller filmen om hvalerne Samson og Sally, der er truet af menneskenes hvalfangst. Samson begiver sig ud på en lang rejse for at finde den gamle kloge hval Moby Dick, der måske kan give et godt råd. Men mange farer truer, ikke mindst de grådige spækhuggere og de onde hvalfangere.

DANMARK, SVERIGE 1984. DCP FARVE. 62 MIN. DANSK TALE. TILLADT OVER 7 ÅR. INSTRUKTØR: JANNIK HASTRUP. STEMMER: JESPER KLEIN, HELLE HERTZ, PER PALLESEN.

Kontakt

Morten Tang
Presse- og redaktionsmedarbejder
Tlf. +45 2214 8940
mortent@dfi.dk

Hent film-stills