Månedens Dokumentar - Gideon's Army: En hær af ildsjæle

RETSHJÆLP. Mød de offentlige forsvarere, der i Guds eget land slider utrætteligt for at give de fattigste i det amerikanske samfund en fair rettergang. Månedens Dokumentar kan ses i Cinemateket 5.-11. december.

Gideons Army er et korps af hårdtarbejdende idealister, der kæmper for retfærdighed i et retssystem, der alt for ofte er styret af økonomiske parametre. Mød de offentlige forsvarere, der i Guds eget land slider utrætteligt til en uhørt lav hyre for at give samfundets fattigste en fair rettergang.

’Gideon’s Army’ er Månedens Dokumentar i Cinemateket og vises  5.-11. december.

Anmelderne skriver:

♥ ♥ ♥ ♥ ”De tre advokater og deres klienter fungerer som de menneskelige cases, der synliggør systemets svagheder i en film, hvor formen er underordnet det væsentlige indhold.” (Dorte Hygum Sørensen, Politiken)

★★★★ ”Det er svært ikke at blive følelsesmæssigt påvirket”  (Mads Abildgaard, Filmmagasinet Nosferatu)

★★★★ ”Den centrale præmis - verdens bedste historie: den lille mand imod systemet - bliver fulgt til dørs og skaber nogle virkeligt stærke billeder og øjeblikke” (Anders Brendstrup, Filmz)