Morten Piils yndlingsfilm - Café-arrangement og bogsignering 13. april


11.4.2003
I anledning af Morten
Piils 60 års fødselsdag har Cinemateket bedt ham vælge sine yndlingsfilm.
Det er blevet til en serie på 17 film, som vises i Cinemateket i løbet af
april. Alle de valgte film er omtalt i Morten Piils nyudkomne bog "Film på
hjernen - 40 års bedste biografoplevelser".
I denne forbindelse er
der mulighed for at møde Morten Piil til et café-arrangement i Restaurant
SULT i Cinemateket, søndag den 13. april 2003, kl. 14:00, hvor han vil
samtale med Claus Christensen og signere sin nye bog.
"Film på hjernen" er et
rigt udvalg af Piils bedste anmeldelser, ledere, portrætter og nekrologer
om og fra filmens verden - nationalt og internationalt.
Hvis du ikke har
mulighed for at være til stede ved arrangementet, men ønsker et signeret
eksemplar af "Film på hjernen", modtager vi gerne din bestilling, som
enten kan sendes til Cinematekets Bog- og Videohandel på bookshop@dfi.dk eller indtelefoneres på
33 74 34 21, tirsdag - søndag mellem 12 og 18.
Ved bestilling: Angiv
venligst om bogen ønskes tilsendt eller om den skal reserveres til
afhentning i Cinematekets Bog- og Videohandel.
Morten Piil: Film på
hjernen - 40 års bedste biografoplevelser, Informations Forlag, 2003,
ill., 664 sider. Pris: kr. 368,-
Cinematekets Bog- og
VideohandelVognmagergade 8B, 1120 København KTelefon 33 74 34
21bookshop@dfi.dk