Muse Live - Under Radaren

90.000 var vidner, da det engelske band Muse gav koncert på Wembley. Oplev den i Cinematekets Friday Late Night.

Progressiv powerrock, electronica og Radiohead-inspireret eksperimenteren er nogle af de karakteristika som har gjort engelske Muse til superstjerner og anmelder-darlings verden over. Fredag den 27. juni kl. 22.00 kan du opleve dem i Cinematekets Friday Late Night.
Live er Muse i en liga for sig, hvad den hæsblæsende optagelse 'High Frequency Active Auroral Research Program' fra Wembley Stadium, 17. juni 2007 - foran 90.000 fans - vidner om. Den gigantiske arena er spækket med laserlys, radarantenner og ballonflyvende ballerinaer, mens Muse fyrer hele perlerækken af hits fra bagkataloget af.Efterfølgende vender aftenens DJ plader i Asta Bar.Friday Late Night er Cinematekets faste månedlige musikfilmtilbud. Late Night-biffen slår dørene op den sidste fredag hver måned. Her kan du se dokumentarfilm, syrede spillefilm med inciterende soundtracks samt koncert- og festivaloptagelser i alle afskygninger, fra alle hjørner af rock- og popmusikkens verden.Læs mere her