Ny russisk dokumentarfilm med instruktørbesøg i Cinemateket i maj

3.5.2005
Cinemateket har i
forbindelse med sin store maj-serie med russisk dokumentarfilm efter
perestrojka inviteret en række af de medvirkende instruktører til landet.
De inviterede instruktører kommer hertil for at præsentere deres film og
for at møde et udenlandsk publikum, som de kun alt for sjældent har
mulighed for at gå i dialog med.
Russisk dokumentarfilm
efter Sovjetunionens fald er en både ukendt og eksotisk affære.
Cinemateket sætter fokus på en periode, hvor den sociale, politiske og
ikke mindst kulturelle dagsorden har været i konstant turbulent bevægelse.
En periode, der både har fostret drømme om en ny og friere verden, men
også en tid, der har medført ualmindeligt svære eksistensvilkår for den
uafhængige filmkunst. Serien spænder vidt - fra tidlige Glasnostfilm om
hemmelige arbejdslejre til film fra Ruslands fjerne regioner, hvor livet
leves på en måde, som de færreste har fantasi til at forestille
sig.
De inviterede
intruktører er:Victor Kossakovsky: torsdag den 5. maj kl.
19:15, præsentation af filmen 'Wednesday 19.7.1961'
Vladimir Eisner: fredag
den 6. maj kl. 21:00, præsentation af filmen 'The Last Term'
Juri Schiller: lørdag
den 7. maj kl. 17:00, præsentation af filmen 'The Fall of
Ikaros'
Galina Dolmatovskaya:
lørdag den 7. maj kl. 17:00, præsentation af filmen 'The Woman of the
Mausoleum'
'Wednesday
19.7.1961'Leningrad 19. juli 1961 På samme dag og sted kom i
alt 101 andre piger og drenge til verden. Det er disse - nu voksne
mennesker - instruktør Victor Kossakovsky sætter sig for at opspore. Hvad
skete der med dem, hvordan har deres liv udfoldet sig, er der noget der
binder dem sammen som generation? Et personligt og politisk portræt af en
generation og ikke mindst af det nye Rusland.
'The Last
Term'Én af de seneste års mest roste russiske dokumentarfilm.
En film om en ældre lommetyv, der har tilbragt det meste af sit liv i
fængsel. Vi følger Boris i hans hverdag i og omkring et hjem for tidligere
straffede i Novossibirsk.
'The Fall of
Ikaros'Den mest prisbelønnede russiske film i 2003. I en
sibirisk landsby lever en opfinder. Han er den lokale ambulancefører, og i
sin fritid bygger han på en flyvemaskine og drømmer om stjernerne. Hans
bedste ven er en landsbypræst, og sammen filosoferer de over universet og
lysets hastighed.
'The Woman of
the Mausoleum'Historien om Katerina Furtseva. Hun var den
eneste kvinde, som nåede til tops i det politiske liv i Sovjetunionen -
hun blev medlem af det magtfulde Politbureau og i en lang årrække
fungerede hun som landets Kulturminister.
Serien indeholder i alt
18 titler og vises i perioden 5.-22. maj.
Læs mere på www.cinemateket.dk
Billetter kan bestilles
i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34
12.