Pubertetsfortælling om pigen Stella begejstrer anmelderne

"Den franske 'Stella' er en usentimental og forbilledlig coming-of-age-film", sådan skriver Sophie Engberg Sonne i Politiken. 'Stella' er månedens premierefilm i Cinemateket.

I franske Sylvie Verheydes selvbiografiske 'Stella' er vi langt fra de klichétegnede helteskikkelser, som til tider synes at befolke Hollywood. Filmen er et skarpsindigt, humoristisk og nuanceret potræt af en 11-årig pige og hendes omtumlede hverdag i slutningen af 70'erne.

Stellas forældre ejer og bor i et værtshus, som døgnet rundt er fyldt med støjende musik og berusede voksne. Forældrenes ægteskab skranter, og de har ikke overskud til at hjælpe datteren med lektierne eller fortælle hende, hvornår hun skal gå i seng. Men Stella finder hjælp og støtte andetsteds, og filmen fortæller en historie om en facetteret ung pige, der ikke ligner de fleste.

Anmelder-citater

"En forbilledlig coming-of-age-film ”¦ smukt, råt og rørende og burde være europæisk filmpensum for alle halv- og helvoksne."
-Sophie Engberg Sonne, Politiken - 5 hjerter

"En stærk og ærlig film ”¦ Herligt blottet for klicheer ”¦ så godt og enkelt kan det gøres, når en instruktør laver film med og fra hjertet."
-Kirstine Krefeld, Ekstra Bladet - 5 stjerner

"'Stella' er et uhyre følsomt portræt af den vanskelige barndom. Om følelsen af at stå udenfor og dermed om en iboende ensomhed ...Sylvie Verheydes rolige selvbiografiske film med realistiske miljøskildringer og nænsom portrættering glider langt ind i vores hjertebaner."
-Frederikke Lett, Jyllands-Posten – 5 stjerner

"Endnu en gang giver Filmhuset i Gothersgave os en af den slags gaver, man ikke vidste, man ønskede sig ”¦ og filmens sexede 70er-soundtrack og gode historie fuldender oplevelsen."
-Iben Albinus Sabroe, Berlingske Tidende - 4 stjerner


 

Denne cocktail vækker begejstring hos de danske anmeldere. Eksempelvis bruger Politiken (5 stjerner) ordene "smukt, råt og rørende", mens Ekstra Bladet (5 stjerner) mener at "så godt og enkelt kan det gøres, når en instruktør laver film med og fra hjertet". Berlingske Tidende (4 stjerner) vurderer:  ”

Tags: