Scener fra Amerika: Ændring - Lasse Jensen introducerer Jørgen Leths USA

Det Danske Filminstitut udgiver i april den tredje dvd-boks i serien 'The Jørgen Leth Collection'. Udgivelsen indeholder Leths rejsefilm, og i den anledning præsenterer Cinemateket hans to Amerika-film '66 scener fra Amerika' (1981) og 'Nye scener fra Amerika' (2002).De to film, der er lavet med 20 års mellemrum, introduceres torsdag den 10. april kl. 17.00 af journalist Lasse Jensen - og ikke, som tidligere oplyst, Frank Esmann, der har måttet melde afbud. Lasse Jensen har været korrespondent i USA i mange år og dér ageret husvært for Jørgen Leth. Han vil fortælle om Leths USA fra en personlig vinkel. De to film og introduktion vil vare i alt ca. 100 minutter.Her kan du læse mere om Jørgen Leths USA.Ud over de to viste film rummer dvd-boksen med Leths rejsefilm værkerne 'Notater fra Kina', 'Det legende Menneske', 'Aarhus', 'Haïti. Uden titel', 'Drømmere' og 'Aarhus' om rejsen tilbage til barndommens land. Cinematekets Bog- og Videohandel holder åbent efter arrangementet, så man som en af de første kan erhverve sig Leth-boksen. Pris kr. 299,- Der er stadig få billetter tilbage. De kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.