To spændende foredrag i forskningens tegn


Fredag d. 5. maj kl. 16.30 og kl. 19.00 sætter Cinemateket fokus på forskningens verden. Arrangementerne afholdes i forbindelse med Forskningens Døgn, som afvikles for andet år i træk over hele landet. Vi har inviteret globetrotter Jens Bjerre, Ph.D. stipendiat Palle Bøgelund Petterson og filmteoretiker Mette Kramer til at fortælle om deres spændende projekter.

Jens Bjerre på opdagelsesrejse - kl. 16.30 Cinemateket sætter fokus på rejser og ekspeditioner, og til at sammenkæde historierne bag menneskene, filmene og teknikken vil Palle Bøgelund Petterson i korte træk gennemgå rejse- og ekspeditionsfilmens historie. Der vil bl.a. blive vist klip fra Knud Rasmussens femte Thule-ekspedition og Jens Bjerres film 'Hunza - kingdom of longevity'. Jens Bjerre arbejdede en del år som journalist, inden han i 1947 besluttede sig for at leve af sit rejseliv. Efter filmklippet vil Bjerre lade sig interviewe.
Arrangementet forventes at vare ca. 120 min.Mette Kramer - hvorfor vil kvinder se romantiske film? - kl. 19.00 Mette Kramer arbejder på sin Ph.D. på Københavns Universitet ved institut for Film- og Medievidenskab. Hun undersøger tilskuerens valg af bestemte filmgenrer og er primært interesseret i at forstå den kvindelige tilskuers tiltrækning af romantiske film, tv-serier og melodramaer. Efter oplægget viser vi filmen 'Kødets lyst' (1971) af Mike Nichols med Jack Nicholson og Art Garfunkel.

Arrangementet forventes at vare ca. 140 min.Der er fri entré til begge arrangementer.Forskningens DøgnForskningens Døgn er en tilbagevendende begivenhed, der skal vække interesse og forståelse for forskningens metoder og resultater hos den brede befolkning. Det er en invitation til forskere og forskningsinstitutioner, som opfordres til at vise befolkningen, hvad de arbejder med netop nu. Forskningens Døgn giver mulighed for at sætte fokus på de gode historier, og borgerne får historierne serveret på en utraditionel måde.

Læs mere på: http://www.dfi.dk/cinemateket/Program/Seriebeskrivelse.htm?id=1938.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.