Strip, psychedelica og sleazy listening fra støvlelandet

Psych-Out!: 1969 var på mange måder en god årgang, og 'The Insatiables’ samler alt det bedste i en tidskapsel af tempo, action, spænding og romantik – in italiano. Se kultfilmen den 14. oktober.

Torsdag den 14. oktober kan du læne dig tilbage og nyde en kulørt dosis italiensk 60’er undergrund af bedste skuffe. Periodens typiske eurotrash/thriller-elementer er på plads i Alberto De Martinos regi: Stripklubber, psykedeliske hippie-orgier, pop art-interiører, et saftigt ‘sleazy listening’-score af mesterkomponisten Bruno Nicolai, en billig surprise-slutning og en pseudo-labyrintisk plotstruktur, der låner fra ‘Citizen Kane’, Ernest Hemingway og tidens tv-serier. ‘The Insatiables’ vises kl. 21.30.

B-film af bedste årgang

En italiensk journalist (Robert Hoffman) rejser til L.A. for at undersøge sin gamle vens mystiske dødsfald og bliver hurtigt rodet ind i en korrupt affære med rødder i en moralsk afstumpet og retro-futuristisk kemikalie-virksomhed: Det hér går helt til tops! En B-film af bedste årgang – fra bunden af arkiverne.

Aftenens film introduceres vanen tro af et veloplagte Psych-Out-team, og efter filmen er der kold fadøl Asta Bar!