Det er lidt af et scoop, når Cinemateket tilbyder sit publikum visningen af Tobe Hoopers obskure og syrede debut-film 'Eggshells' fra 1969, der måske samtidig kan skabe overblik over instruktørens filmiske udvikling frem til sin notoriske genre-klassiker 'Motorsavsmassakren' fra 1974.
Alle tiders flænsende filmoplevelse!
Tobe Hoopers udødelige horror-klassiker er nemlig et aldrig overgået eksperiment i cinematisk suggestion – et aggressivt, filmisk inferno af korporlig voldsomhed (men uden egentlige splatter-effekter) suppleret af et lyddesign, der får nerverne til at vride sig i kroppen på en. Og så er den faktisk baseret på sande begivenheder. Mareridtet for en gruppe unge på udflugt i den yderste amerikanske provins vil ingen ende tage, når de strander og ender i favnen på en indavlet familie af vaskeægte freaks med smag for menneskekød. Filmen er totalt uudslettelig i erindringen, når først man har begivet sig ind i biografsalens dunkle mørke.
Sjælden debut-film restaureret
De færreste har set Tobe Hoopers instruktør-debut 'Eggshells' - en 'trippet' film, der blander LSD, hippiebevægelsen, horror- og science fiction-elementer - kort sagt, alle de tidstypiske træk og flippede påfund, der hører til en Psych-Out-film anno 1969. Filmen ansås i mange år for at være gået tabt, men blev på mirakuløs vist genopdaget sidste år. Nu kan vi endelig vise filmen for publikum i en flot restaureret HD-kopi.
'Motorsavsmassakren' og 'Eggshells' 20. oktober kl. 19:30
Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling , 3374 3412