Yuri's Night - rumaften med foredrag, film og livemusik

Lørdag den 12. april fejrer man i over 80 byer verden rundt årsdagen for opsendelsen af det første menneske i rummet - den sovjetiske kosmonaut Yuri Gagarin, 1961. Cinemateket slutter sig til festlighederne med særarrangementer for alle sanserne fra kl. 19.30.Kl. 19.30 byder vi på to korte foredrag med special effects og indtagelsen af himmelrummet som fællesnævner: Ét om den miskendte science fiction-pionér Pavel Klushantsev og ét om sci-fi-filmens afsmitning på virkelighedens design inden for rumfart.Kl. 21.30 blænder vi op for en af Sovjetunionens flotteste rumrejser, stumfilmen 'Cosmic Voyage' fra 1936, akkompagneret af electronica-artisten Rumpistol.Kl. 23.00 er der fest i Asta Bar. Barpersonalet er til lejligheden rum-ekviperet, og den russiske DJ Aienn vender plader og tryller med kosmonaut-videoer til langt ud på natten.Her kan du læse mere om Yuri's Night.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412