Tre millioner, seksten dage, ingen lyssætning, et håndholdt kamera og cykler til at komme fra location til location i løbet af ti minutter. Der var fart på, da instruktør og skuespiller Christian Tafdrup sidste efterår indspillede sin anden spillefilm 'En frygtelig kvinde'.
"Den var et kick at lave, og adrenalinen susede rundt i kroppen," fortæller Tafdrup. "Det handlede om bare at holde fast, køre af sted og så håbe, at det lykkedes."
'En frygtelig kvinde' er et satirisk kammerspil om den naive Rasmus, der tror, at hans lykke er gjort, da han møder Marie. Marie er sød, sjov og sexet, og i stedet for at tage et år ud af kalenderen og rejse rundt på egen hånd i Argentina, som Rasmus havde tænkt sig, flytter han sammen med Marie, der dog viser sig at være et besidderisk og manipulerende væsen.
Filmens smalle budget var Tafdrup vant til fra sin anmelderroste og prisvindende debutspillefilm 'Forældre', der fik premiere sidste år omkring samme tidspunkt, som optagelserne til 'En frygtelig kvinde' gik i gang. Men hvor det tog instruktøren fire år alene at skrive manuskriptet til 'Forældre', var et kort og eksperimenterende udviklingsforløb grundtanken bag New Danish Screens udviklingskoncept Skitsen, som 'En frygtelig kvinde' blev realiseret efter.
"Skitsens forløb har været helt afgørende for, hvordan filmen ser ud form- og indholdsmæssigt. Der kan tit gå flere år fra en idé til optagelse, og det synes jeg både kan være godt og skidt – det tager tid at udvikle en film, men man kan også sidde til sidst og miste interessen for sin idé eller gå i hårdknude og blive angst. Så da jeg blev opfordret til at søge Skitsen, faldt jeg for, at man skal lave en film for tre millioner og konditionerne med, at der skal gå kort tid, fra en idé sendes ind, til man reelt står på optagelserne," fortæller Tafdrup.
Overgive sig til virkeligheden
Imens Tafdrup på den måde omfavnede præmisserne ved at lave en lavbudgetfilm, havde han også fra starten en intention om at udfordre dem med en 'En frygtelig kvinde':
"På de smalle budgetter ender man tit med at have én location eller kun få skuespillere, og jeg syntes, det kunne være sjovt med den her film at sige: Den skal foregå mange steder, den skal foregå over et år, den skal være et kammerspil med et par i centrum, men der må godt være andre karakterer med. Ved at spare på nogle andre områder betød det, at jeg kunne bevare et koncept med, at en lavbudgetfilm godt kan se stor ud."
For at imødekomme det koncept gav holdet på filmen sig selv en række kreative benspænd, i første omgang af lavpraktisk natur – den skulle indspilles på seksten dage uden prøver og lyssætning og med et hold bestående af højst seks mennesker. Derudover bestod en væsentlig del af metoden for instruktøren i ikke at styre for meget, men at stole på filmens manuskript og skuespillere og turde overgive begge til virkelighedens rammer.
"Vi gav os selv det benspænd, at vi skulle lægge os i feltet mellem fiktion og virkelighed ved at placere de skrevne scener i ægte omgivelser. Vi optog for eksempel til en rigtig kunstners fernisering og var også på et rigtigt loppemarked. Selvfølgelig lavede vi aftaler med folk og arrangerede i et vist omfang, men vi ville gerne have det til at virke så virkeligt som muligt, så man næsten tror på, at det er et rigtigt par, og at publikum er fluen på væggen."
Fra Paris til København
Processen med at skulle finde nogle kreative løsninger på budgetmæssige udfordringer er noget, Tafdrup trives godt i.
"Jeg synes, man kommer ret tæt på det, man gerne vil fortælle. Og jeg oplever også, at selv om man har travlt og tænker stort, så finder man alligevel nogle løsninger, som betyder, at det kan lade sig gøre. På 'Forældre' havde jeg for eksempel meget store visuelle ambitioner, som jo ville have kostet tyve millioner, og da jeg fik at vide, at det altså ikke kunne lade sig gøre, blev jeg tvunget til kreativt at finde nogle andre løsninger, som i sidste ende faktisk viste sig at være mere interessante," siger Tafdrup og fortsætter:
"Et godt eksempel i 'En frygtelig kvinde' er den sekvens, jeg næsten er gladest for: Rasmus og Maries mislykkede kærestedag. Den havde jeg oprindeligt skrevet sådan, at de tog til Paris, men da produktionen viste mig, hvad det ville koste, var det jo halvdelen af budgettet. Så det blev til en kærestedag i København i stedet, og det endte med at gøre sekvensen meget mere patetisk og påtaget. Der kan man som instruktør godt opleve, at ens idé faktisk bliver endnu bedre, fordi man er tvunget til at tænke kreativt inden for begrænsninger."
Idéen i centrum
Ligesom ved premieren på 'Forældre' er Tafdrup allerede godt i gang med sine næste projekter. Et af dem er, på linje med 'En frygtelig kvinde', et kammerspil, der dog budgetmæssigt vil kræve mere for at realisere instruktørens visuelle ambitioner.
"Jeg vil gerne vende tilbage til æstetik og surrealisme, for det var noget, jeg fandt i 'Forældre', og som jeg synes er meget tiltrængt og tæt på den måde, jeg godt kunne tænke mig at lave film. 'En frygtelig kvinde' er lidt mere en personlig film, som handler om noget, der har frustreret mig i mange år, og her har jeg øvet mig i at fortælle og i at være præcis i situationerne. Det kunne jeg godt tænke mig at koble med et større visuelt vingefang."
Tafdrup understreger, at hans erfaringer med lavbudgetfilm har været afgørende for hans talentmæssige udvikling:
"Jeg føler simpelthen, at jeg er blevet en bedre instruktør af at arbejde på smalle projekter, fordi jeg er blevet tvunget til at stole på min intuition og idé. Jeg har lært meget af det dér med at mærke historien og skuespillerne helt tæt på og mærke, at man skal have en idé, som er bydende nødvendig at få realiseret, og som både fascinerer og frustrerer én. I sidste ende er det idéen, der skal bære projektet igennem, og det er, uanset om man har et budget på hundrede eller to millioner."
'En frygtelig kvinde' er i biograferne fra 25. december. Christian Tafdrup har sammen med Mads Tafdrup skrevet manuskriptet til filmen, der er produceret af Marta Mleczek og Thomas Heinesen for Nordisk Film med støtte fra New Danish Screen.