"I min barndom var der vold mellem mine forældre. Ingen talte med mig om det, og vi kom aldrig på krisecenter. Vi flygtede bare fra min far, og tavsheden fulgte med. Først som voksen turde jeg tale om det for første gang. Denne film er en 'telefonlinje' til de mødre og kvinder, der sidder derude og har brug for hjælp, men ikke tør bryde tavsheden."
Sådan fortæller Christina Rosendahl om sin personlige motivation for at fortælle historien om de kvinder og børn, der på grund af vold har måttet flytte ind på krisecentret Danner i København.
Med sit filmhold har instruktøren tæt fulgt nogle af de 33.000 kvinder, som årligt bliver udsat for både psykisk og fysisk partnervold. Af dem kommer 2000 på krisecenter. På Danner er der plads til 18 kvinder og 18 børn.
Frihed fra vold og selvbebrejdelse
"Vold i kærlighedens navn" tegner et portræt af fem kvinder, der alle er forskellige steder i deres liv. Nogle har boet på krisecentret i få måneder. Andre i mere end et år. Tre af kvinderne er flyttet ind sammen med deres børn.
"En ting er at komme i sikkerhed bag tykke mure og låste døre," fortæller Christina Rosendahl. "En anden ting er, hvordan man egentlig lærer at rejse sig igen. Hvordan stopper man sin egen selvbebrejdelse, kommer sin usikkerhed til livs, lærer at sætte grænser og atter mærke, hvem man selv er? Hvordan går man fra at være et offer til at blive et stærkt, handlekraftigt menneske?"
Af den grund er "Vold i kærlighedens navn" heller ikke en undersøgelse af selve volden eller den mand, der har begået den, forklarer instruktøren:
"Filmen er en undersøgelse af helingsprocessen efter vold. Jeg har ønsket at skabe en overraskende dokumentarfilm om kvinder ramt af vold og deres forsøg på at forvandle sig til friere, stærkere mennesker. Jeg har været interesseret i, hvordan et menneske kan 'rejse sig' efter vold."
Komplekst, men genkendeligt
"Vold i kærlighedens navn" er Christina Rosendahls fjerde dokumentarfilm og første siden spillefilmen "Idealisten" i 2015. Det har taget tid og i nogle tilfælde livsvigtige overvejelser at lave portrættet af Danners personale, frivillige og beboere.
"Der var meget store hensyn at tage til sikkerhed og etik," fortæller Rosendahl. "Hvornår er det for farligt for en kvinde at deltage i filmen? Kan hun selv vurdere risikoen? Hvordan fortæller jeg nøgternt om manden uden at dæmonisere ham? Og hvordan skaber jeg et ærligt og komplekst billede af det verdensfænomen, vold er?"
Dertil kommer et mål om at gøre kvindernes dilemmaer genkendelige for andre:
"Mit ønske er, at mennesker, der ikke selv er ramt af vold, kan genkende nogle af de mekanismer af magt, kvinderne taler om i filmen. For magt findes i enhver relation, vi er ofte bare ikke så bevidste om det. Jeg har arbejdet målrettet med, at kvinderne ikke er en flok 'eksotiske kvindedyr', som vi kan gå hen og studere. Derimod vil man som publikum opdage, at de i mange tilfælde kan minde om én selv," siger instruktøren.
"Vold i kærlighedens navn" er produceret af Sara Stockmann for Sonntag Pictures med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen får premiere i biografer landet over med DOXBIO. Bestil billet.
