Alle kender Asta Nielsen, stumfilmtidens store danske diva. Men det nævnes sjældent, at kun fire af de i alt 70 film, hun indspillede fra 1910-32, var dansk producerede, resten var tyske film. Stort set ingen kender den danske instruktør Viggo Larsen, selvom han fra 1910-42 stod bag hele 167 film – alle produceret i Tyskland. Og hvem nikker genkendende til navnet Frederik Fuglsang, som fotograferede 80 tyske film fra 1916-38? Eller Axel Graatkjær, der stod bag kameraet i 69 tyske produktioner fra 1913-29? Sammen med over 30 andre danskfødte filmfolk spillede Nielsen, Larsen, Fuglsang, Graatkjær, Holger Madsen og kendte navne som Carl Th. Dreyer, Max Hansen, Benjamin Christensen, Olaf Fønss og Urban Gad en endnu kun sporadisk beskrevet men utvivlsomt vigtig rolle i etableringen og opbygningen af tysk film.
Historien om, hvordan dansk og tysk film krydsbestøvede hinanden fra 1910 over Første Verdenskrig og frem til tonefilmens gennembrud omkring 1930, er endnu ikke samlet og systematisk udforsket og beskrevet. Vi kan konstatere, at danskfødte filmfolk udgjorde en væsentlig del af den personkreds, der tegnede tidlig tysk film og medvirkede i talrige og filmhistorisk væsentlige tyske produktioner, og at andre danske skuespillere end ’Die Asta’ var stjerner i det tysktalende Europa. Eksempelvis Olaf Fønss som Det Danske Filminstitut (DFI) opbevarer en omfattende særsamling efter, der bugner af fanbreve. Fønss-samlingen er bare én i den række af righoldige særsamlinger efter både kendte og endnu ukendte filmfolk, der var aktive i tysk film, som DFI ligger inde med. Også tyske arkiver har beholdninger, der kan dokumentere perioden og suppleres med den indsigt, der kan udledes af bevarede branchetidsskrifter fra både Danmark og Tyskland. Forarbejdet med dette projekt har vist, at et rigt kildegrundlag findes, og at trafikken også gik den anden vej: talrige tyske filmfolk, særligt manusforfattere, satte deres præg på dansk film. Udvekslingen mellem Danmark og Tyskland har også været brugt i eftertiden, for da det tyske filmselskab UFA under besættelsen anstrengte sig for at fremme tyske film i Danmark, så var det fortidens stolte dansk-tyske samarbejde, der blev slået på for at overbevise modvillige danskere om, at tysk film var en acceptabel adspredelse.
Med dette kollektive dansk-tyske projekt ønsker vi at afdække relationerne mellem den danske og tyske filmbranche fra 1910 til 1930, hvor først tonefilmens indtog og siden Hitlers magtovertagelse ændrer vilkårene i den tyske filmbranche og den internationale udveksling i filmbranchen radikalt. Perioden dækker de tiår, hvor dansk film vandt international storhed og faldt, netop da tysk film brød igennem med stilskabende værker som Dr. Caligari (1920/Das Cabinet des Dr. Caligari) og F.W. Murnau og Fritz Langs ekspressionistiske film, der trak på teknikker, som visse filmhistorikere har argumenteret for, stammede fra dansk film. Projektets hovedspørgsmål lyder: hvordan udspillede kulturudvekslingen mellem to af Europas vigtigste filmnationer sig fra 1910-30? Dette spørgsmål bryder med dominerende tradition inden for filmhistorieskrivningen for at operere ud fra et snævert nationalt perspektiv, for projektets fokus, teori og metode er i udgangspunktet transnationalt. I forskningen om dansk og tysk film findes tidligere tilløb til at belyse samspillet transnationalt, men næsten udelukkende virksomheds- og personhistorisk; i forhold til de store selskaber og de store stjerners rolle og ageren. Dette projekt bidrager til film- og kulturhistorien ved en systematisk empirisk undersøgelse af et langt større antal film, personer og selskaber, som orienterede sig internationalt, nogle af dem decideret globalt, længe inden nogen begyndte at tale om globalisering. Og inkorporerer æstetisk-stilhistorisk analyse i afdækningen af udvekslingen mellem landene, forsøger at spore, hvilke veje kunstnerisk inspiration og påvirkning fulgte og hvordan udvekslingen blev forstået og beskrevet i brancheblade og dagspresse.
Projektet realiseres i et treårigt samarbejde mellem DFI, Deutsches Filminstitut (DIF) i Frankfurt og de to største universiteter i Danmark og Tyskland, Københavns Universitet og Kölns Universitet. Vært for projektet er DFI, og projektleder er Lars-Martin Sørensen.
Projektresultater
Vi planlægger at,
- fællesforfatte en forskningsbaseret bog på dansk rettet imod en bred læserskare,
- publicere et antal artikler til internationale akademiske tidsskrifter på engelsk, tysk og dansk,
- berige DFI’s Filmdatabase med de nye oplysninger, projektet producerer, og at udveksle både eksisterende og nye projektdata med Filmdatabasens tyske modstykke, Filmportal.de, som drives af DIF,1
- formidle projektets hovedresultater via det globale netværk af Scandinavian Studies-centre og institutter og i både danske og tyske web-publikationer, herunder at udgive en ’single’ på 90-125 sider i DFI’s online-tidsskrift Kosmorama på tysk, engelsk og dansk. Populærformidlingen af forskningsresultaterne vil være anvendelig i undervisningssektoren.
Forskerholdet bag projektet
Forskningen udføres af en kernegruppe på syv forskere:
- Forskningsleder ved DFI, Lars-Martin Sørensen, som har beskæftiget sig indgående med dansk-tyske filmrelationer i 1930’erne og 40’erne,
- Stephan Michael Schröder, professor i skandinavistik ved universitetet i Köln, forsker i kulturvidenskabens teori, dansk-tyske relationer og dansk stumfilm,
- Lektor Casper Tybjerg, Københavns Universitet, er ekspert i stumfilmhistorie og særligt Carl Th. Dreyers film,
- Lektor Helle Kannik Haastrup, Københavns Universitet, er ekspert i celebrity-studies.
- Ekstern lektor ved Københavns Universitet Isak Thorsen har skrevet ph.d.-afhandling om Nordisk Films organisationshistorie i stumfilmårene,
- Forskningsassistent Lisbeth Richter Larsen redigerer DFI’s Filmdatabase og Carl Th. Dreyers website og har publiceret artikler om dansk stumfilm.
- Ph.d-stipendiat Jannie Astrup har skrevet speciale om filmselskabet Palladium, der havde stor succes i Tyskland med Fy og Bi.
Udover kernegruppen tilknyttes et antal eksterne forskere, eksperter som har forsket i og publiceret om migration i filmbranchen og om stumfilm. Disse eksterne forskere skal primært bidrage med en løbende kritisk evaluering af de resultater, kernegruppen producerer, og vil blive inviteret til workshops undervejs i forløbet. De vil også blive opfordret til at holde den dansk-tyske udveksling op imod andre internationale perspektiver; det skandinaviske eksempelvis.
Forskningsperspektiver
Forskningen retter sig imod følgende perspektiver, som vi har delt mellem os efter vore respektive ekspertiser med den intention at dække mest muligt og at få bedst mulig sammenhæng i delstudierne:
- Schröders delprojekt analyserer den fælles filmkultur mest med udgangspunkt i tyske kilder. Et delstudie koncentrer sig om markedsføring af danske film i Tyskland med særlig henblik på den tyske ‚norden‘-diskurs, en anden om de danske netværker i Tyskland, frem for alt i Berlin.
- Haastrups delprojekt undersøger den celebritykultur, der vokser frem i perioden, med et æstetisk-tværmedialt fokus på filmstjernen Asta Nielsen.
- Richter Larsens delprojekt er personalhistorisk og tangerer Haastrups i og med, at det undersøger den yderst produktive instruktør, Urban Gad og baggrunden for, at han aldrig fik stjernestatus ud fra hovedspørgsmålet, hvilken rolle instruktør og filmteoretiker Urban Gad, som sammen med sin kone Asta Nielsen var danske pionerer i tysk film, spillede for tysk film og for Asta Nielsens stjernestatus?
- Thorsens delprojekt er organisationshistorisk og belyser den dominerende rolle, Nordisk Film spillede i Tyskland frem til Første Verdenskrig, og hvorledes selskabet reagerede, da det blev nationaliseret og overtaget af det tyske selskab UFA i 1917?
- Astrups delprojekt er virksomhedshistorisk og kortlægger Palladiums rolle og position som det andet af de to vigtigste danske selskaber, der var aktive i Tyskland, og havde succes med Fy & Bi-filmene. Hvorledes positionerede Palladium sig internationalt og særligt på det tyske marked med deres to stjerner i centrum for markedsføringen?
- Tybjergs delprojekt er stil- og teknikhistorisk og skal primært analysere, om man kan påvise særlige æstetiske træk i tysk producerede film, som kan tilskrives danske filmfolk og/eller påvirkningen fra dansk film?
- Sørensens delprojekt er censur- og kritikhistorisk og skal kortlægge den nationale filmcensurs indflydelse på den fælles filmkultur, og hvordan udvekslingen er blevet beskrevet og brugt i sam- og eftertidens danske og tyske branchetidsskrifter?
Forskningsproces og kildemateriale
Vi målretter projektperiodens første år imod primært indsamling, registrering og systematisering af empirisk materiale, da der er store huller i den viden, der findes om emnet. Vi budgetterer derfor med forskningsassistenter i begge lande, som skal indhente kildematerialet efter forskerholdets anvisninger. Assistenterne varetager først og fremmest arbejdsintensive opgaver som for eksempel gennemlæsning, kopiering og registrering af relevante artikler fra branchetidsskrifter. Mere specialiserede søgninger i danske og tyske tekst- og filmarkiver står forskerne selv for.
Det relevante kildemateriale har vi kortlagt under forarbejdet til dette projekt. Som allerede nævnt findes væsentlige dele af materialet som særsamlinger og udklip i DFI’s arkiver. Der findes særsamlinger efter Asta Nielsen, Carl Th. Dreyer, Benjamin Christensen, Olaf Fønss, Urban Gad og Axel Graatkjær, en omfattende selskabssamling fra Nordisk Films Kompagni, og båndede interviews med Robert Dinesen, Axel Graatkjær, Viggo Larsen, Alfred Lind og Asta Nielsen. Udklipsarkivet har materiale på alle de for projektet relevante personer samt filmprogrammer og udklip på en del af de tyske film, der har været vist i Danmark. Endelig ligger DFI inde med tidsskrifterne fra perioden, bl.a. FILMEN (1912-19), som følger godt med i de danske filmfolks karrierer og er lagt online i samarbejdet med European Film Gateway.2 Også Det Kgl. Bibliotek og Rigsarkivet har relevante samlinger, primært arkiver fra filmregulerende statslige myndigheder og private håndskriftsamlinger, der skal afsøges.
I Tyskland er det især Deutsche Kinemathek Berlin, filmmuseerne i Düsseldorf, Potsdam, Frankfurt og München samt Forbundsarkivet og Udenrigsministeriet, der ligger inde med relevante samlinger. Vi har været i kontakt med disse institutioner, delvis også besøgt dem, og særligt Deutsche Kinemathek Berlin og Filmmuseet i Düsseldorf har lovende arkivbeholdninger bestående af udklipssamlinger, breve, filmprogrammer og branchetidsskrifter.
Det samlede materiale inddateres i en fælles database med et sæt af metadata, så alle forskere har adgang til den empiri, projektet genererer. Lisbeth Richter Larsen (DFI) står for udvekslingen af data mellem Filmdatabasen og Filmportal.de (DIF). Når vi prioriterer denne opgave og budgetterer med en studentermedhjælper til at udføre opgaven hos DIF, er det både af forsknings- og formidlingshensyn. Det er Lisbeth Richter Larsens arbejde med den danske database, der har afdækket, at antallet af danskere i tysk film var så iøjefaldende, som tilfældet er. Og samkøringen af de to filmografier kan bidrage med flere navne og sammenhænge, end vi til dato har registreret. Samtidig tjener de to filmografier som søgebaser for både forskere og det almene publikum og kan derfor bruges til at oplyse om projektresultater i Danmark og Tyskland.
Udover den løbende kontakt via mail og Skype afholdes tre årlige workshops for projektdeltagerne, hvor først indsamlingen af kildemateriale og den teoretisk-metodologiske ramme vil blive diskuteret og evalueret, siden er det delprojektresultater og fremstilling, der bliver hovedemner for vores møder. I hele processen holder vi tæt kontakt med de eksterne forskere, der knyttes til projektet, og som på skift og samlet skal deltage i kernegruppens workshops og den internationale konference, vi afholder ved projektets afslutning.
Noter
1. Se evt. https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen og https://www.filmportal.de/
2. https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmhistorie/tidsskriftet-filmen