Croma Kid

Pablo Chea, 2023

Der er både teknikbegejstring, retro-vibe a la ’Stranger Things’ og menneskelig varme i denne knaldperle af et 80’er-tilbageblik fra Den Dominikanske Republik.

Emi vokser op i en tv-producerende familie og har bl.a. et stærkt bånd til sin bedstefar. Men midt under en tv-optagelse forsvinder Emis forældre ind i en green screen/croma/filmtrick-dimension, og Emi og bedstefaren må tage hele maskinparken i brug for at få dem tilbage. Der er en coming of age-fortælling i filmen, men den kommer aldrig til at virke tung. Dertil er instruktør Pablo Cheas kærlighed til teknologien simpelthen for stor og smittende!

Filmens første 15 minutter er en visuel tour-de-force gennem et væld af videomaskiner, båndformater og vidunderlig 80’er-tv-æstetik. Tv bliver i filmen skildret som en mulighed for at transportere til nye parallelverdener – og på den måde fungerer ’Croma Kid’ også som meta-film.


Appearances: Nashla Bogaert, CJ Báez, Yasser Michelén, David Maler, Israel Cárdenas
Director: Pablo Chea
Dominikanske Republik, 2023
DCP, 92 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Dates

Films in this series – Latinamerikansk Filmfestival 2024