Tyrkiet har en flot statistik hvad angår prisvindende arthouse-film – ofte lyrisk-realistisk forankrede filosofiske mammutværker i mol. Ofte er disse film signeret Nuri Bilge Ceylan.
Årets Oscar-håb fra Tyrkiet følger denne tradition flot til dørs, og nu får Cinematekets publikum en ganske særlig mulighed for at se den – tre gange i november-december.
Det er filmen ‘Life’ af en anden veteran, den 59-årige instruktør Zeki Demirkubuz. Ved denne visning kan tilmed du møde ham live til 30 minutters Q&A efter filmen.
Filmen og Demirkubuz har nyligt vundet hovedprisen på dette års internationale Meditterane Film Festival, og den er en form for realistisk detektivhistorie – fra et nutidigt Tyrkiet præget af dybe kønskløfter.
Samtidig er ‘Life’ båret af en udtalt sensibilitet for behovet for nærhed, følelsesmæssig forståelse og drømme.
Director: Zeki Demirkubuz
Riza Uysal (Burak Dakak) passer sin livlige, men også aldrende bedstefar. Riza er selv i begyndelsen af 20’erne, og han lever et simpelt liv.
Han har svært ved at tro sit eget held, da han bliver tilbudt ægteskab med den betagende Hicran (Miray Daner) på omkring samme alder. Problemet er, at de kun når at mødes to gange, før hun pludseligt forsvinder.
Gjorde han noget forkert? Søgte hun bare noget andet? Eller er der sket hende noget?
Riza rejser til den tyrkiske hovedstad Istanbul for at finde sin mystiske udkårne – og for simpelthen at forstå. Undervejs må han stoler på et gammelt billede af Hicran for at skabe et billede af den hustru, der næsten var.
Den 59-årige instruktør Zeki Demirkubuz dykker ned i sine to hovedpersoners psykologi, men også det omgivende samfunds. Mange af mændene har – på trods af egne gode hensigter – en tendens til at ville kontrollere kvinder. Og Hicran forbliver langt hen ad vejen et flygtigt og tvetydigt objekt for Rizas fascination, frygt og tilbedelse.
Men som i enhver god detektivhistorie er der også et klimaks og en forløsning. Lykkelig? Ulykkelig? Er livet nogensinde 100 procent nogen af delene?
Appearances: Miray Daner, Burak Dakak, Cem Davran
Original title: Hayat
Tyrkiet
DCP, 193 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år