Til begge visninger er der 30 minutters introduktion ved avantgardeekspert og forfatter Lars Movin. Introduktionen foregår på dansk.
Director: Maya Deren, Alexander Hammid
Hvem har ikke haft en drøm om at bevæge sig gennem et hus, der ikke opfører sig i henhold til naturlovene, og hvor tempoet forandres i skiftevis frustrerende og foruroligende retning? Dette – og en serie af mindeværdige sammenstillinger af rekvisitter – finder en særlig elegant form i Maya Derens feministisk-surrealistiske hovedværk.
Filmen er en af de mest kendte eksperimentalfilm gennem tiderne. Med sin drømmelignende mise-en-scène, ekstreme vinkler og ambient-agtige soundtrack udgjorde ‘Meshes of The Afternoon’ et skarpt alternativ til Hollywoods filmmodel. Filmen var Maya Derens første, og den blev til i samarbejde med instruktøren Alexander Hammid.
Appearances: Maya Deren, Alexander Hammid
USA, 1943
Blu-Ray, 14 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år
Director: Maya Deren
‘At Land’ understreger Maya Derens interesse for sociale ritualer og sammenstilling af usammenhængende rum. En kvinde (Deren) kravler fra havet og op på en strand og i karakteristisk Deren-stil fortsætter hun uantastet på et bord midt i et middagsselskab og videre på en drømmelignende rejse. Temaer som identitet og ritual iscenesat på radikal vis.
USA, 1944
DigiBeta, 15 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år
Director: Maya Deren
Dansere gengivet som negativ-billeder udfører en række balletbevægelser og koreografier. Danserne glider og roterer ubesværet af tyngdekraften mod et langsomt skiftende bagtæppe af … søstjerner. Måske som en hilsen til Man Rays kortfilms-klassiker ‘Étoile de mer’?
‘The Very Eye of Night’ var Maya Derens sidste film. Den blev lavet fra 1952 til 1955 i samarbejde med koreografen Antony Tudor, men blev først vist offentligt i 1959 med Teiji Itos akkompagnerende musik – fremført af et lille ensemble bestående af træblæsere og slagtøj – tilføjet.
USA, 1959
Kendes ikke, 15 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år
Wednesday 27. November
21:30
Maya Deren: ‘Meshes of the Afternoon’ + andre kortfilm m. introduktion