Juni måneds Strikkebio foregår for første gang nogensinde i Cinematekets Himmelbio på Filmtaget. Vi viser Wes Andersons ’Moonrise Kingdom’. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis.
Director: Wes Anderson
12-årige Sam er stukket af fra spejderlejren, og han slår sig sammen med den jævnaldrende Suzy, der også er løbet sur i hverdagens små håbløsheder. Det lille lokalsamfund iværksætter omgående en større eftersøgning, og lokalbetjenten kommer på overarbejde – særligt da han erfarer, at Sams plejeforældre ikke vil have ham tilbage, når han engang bliver fundet. Handlingen er en række tableauer, der peger i flere retninger, hvor samlingspunktet er et børneoprør i en lovlig distanceret voksenverden. ’Moonrise Kingdom’ er et dejligt farvestrålende spejdereventyr med Wes Andersons sikre stil som kompas.
Appearances: Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton
USA, 2012
Digital DCP, 94 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år