Glæd dig til to af filmhistoriens originaler på én aften, begge med martial arts-speciale og klædt signalgul med sorte striber: Bruce Lee i 'Game of Death' (på dansk 'Leg med døden') og Uma Thurman i 'Kill Bill Vol. 1'.
Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne giver en 15 minutters introduktion (på dansk), og mellem filmene er der 15 minutters pause, hvor man kan strække benene og/eller tanke op i Restaurant SULT.
Billetter kan kun købes til det samlede arrangement, og prisen er 130 kr. (100 kr. for medlemmer af Cinemateket). Samlet varighed inkl. Intrdouktion og pause: 211 minutter.
Director: Robert Clouse, Bruce Lee
Fra koreografi over motorcykel-gangstere til Uma Thurmans gule tracksuit – Quentin Tarantino låner med arme og ben fra ’Leg med døden’. En fin kung fu-basker, men også den ultimativt mest bizarre Bruce Lee-film, fordi den 90 procent af tiden forsøger at skjule, at Bruce Lee i virkeligheden er død inden indspilningerne og blev spillet af to stand-ins med store solbriller og teaterskæg. De sidste 12 minutters guddommelige action med den rigtige Bruce Lee er dog hele affæren værd.
Appearances: Bruce Lee, Gig Young, Dean Jagger
Original title: Game of Death
Hong Kong, USA, 1978
Blu-Ray, 100 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Director: Quentin Tarantino
I denne spilkogende heksekedel af en filmoplevelse kombinerer Tarantino ligesom Sergio Leone kitsch, kunst og patos og leger med stereotyper og arketyper. 'The Bride' er lejemorder, martial arts-kæmper og mor, og da hun vågner op af en koma efter fire år, husker hun udmærket, at hun blev skudt af Bill. Nu er der hævn i luften. Undervejs flyver lemmer gennem luften, og stærke mænd mister sværd og hoved. Sådan bogstaveligt talt. Thurman var med til at udvikle sin rolle, og Tarantino sammenlignede forholdet mellem sig selv og hende med forholdet mellem von Sternberg og Marlene Dietrich.
Appearances: Uma Thurman, Julie Dreyfus, Micjael Bowen, Jun Kunimura
USA, 2003
35mm, 111 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år