Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.
Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Director: David Lynch
Sammen med Oliver Stones ’Natural Born Killers’ kom ’Vilde hjerter’ til at stå som en postmoderne kulmination på roadmovie-genren. I et rent eventyrunivers lader Lynch sine hovedkarakterer Lula (Laura Dern) og Sailor (Nicolas Cage) mødes om Brandos gamle slangeskindsjakke. Jakken er et symbol på individualitet, frihed og rock’n’roll. Samtidig er Sailor en omvandrende kliché, der udtrykker sig i citater. Kitsch møder kunst i Lynchs excentriske ’couple-on-the-run’-film, der vandt Guldpalmen i Cannes.
Appearances: Nicolas Cage, Laura Dern, Willem Dafoe, J.E. Freeman
Original title: Wild at Heart
USA, 1990
Digital DCP, 124 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år