Firserne viser vejen

Der er krisestemning i dansk børne- og ungdomsfilm for tiden. Der bliver ikke produceret ret mange film til målgruppen, og det unge publikum har tilsyneladende forladt biograferne og er søgt andre steder hen.

Kan vi lære noget af 1980’erne? Var branchen mere frygtløst filmkunstnerisk dengang, uden at tænke i publikumssegmenter og målgrupper? Var B&U-filmene i højere grad end nu skabt på samme høje klinge som samtidens store voksenfilm? Hvilke forbilleder og referencer har nutidens instruktører og manuskriptforfattere? Alt dette og meget mere sætter vi fokus på med dels en filmserie med otte af de bedste børne- og ungdomsfilm fra 80’erne, dels to panelsamtaler – en om børnefilm og en om ungdomsfilm – hvor filmkonsulenterne Kirstine Vinderskov og Søren Frellesen vil være værter for en samtale om børne-, ungdoms- og familiefilm før og nu.

1980’erne var et gyldent årti for danske film for børn og unge. Bølgen af kultur for målgruppen var startet i 60’erne, først i litteraturen (’Cykelmyggen Egon’, ’Snøvsen’, ’Lille Virgil’ og den første Silas-bog er alle fra 1967) og lidt senere med film som ’Cirkeline’ og ’Bennys badekar’ til børn og ’Mig og Charly’ og ’Vil du se min smukke navle?’ til unge, for bare at nævne et par titler.

Filmtalenterne blev ofte udklækket i Danmarks Radios B&U-afdeling, der under Mogens Vemmers ledelse om nogen har formet den danske tradition for børnefiktion, der er sjov, vild, anarkistisk og direkte øjenhøjde-henvendt til børnene. Med Filmloven af 1982 blev der ansat en børnefilmkonsulent på Filminstituttet. En ansættelse, der gav genlyd internationalt.

”Verdens bedste børnefilm” er Søren Kragh-Jacobsens ’Gummi Tarzan’ fra 1981 blevet kaldt. Kendetegnende for årtiet byggede filmen på et nyere forfatterskab og benyttede sig af en blanding af hverdagsrealisme og magiske, eventyrlige elementer – plus at instruktøren havde en fortid på DR. Her var også universelle temaer som mobning og tolerance, og et drag over nakken til de selvoptagede forældre. Temaer som gik igen i andre af årtiets film, eks. Bille Augusts Bjarne Reuter-filmatiseringer, ’Busters verden’ og ’Tro, håb og kærlighed’.

Vi har udvalgt otte film fra perioden, tre ungdomsfilm og fem børnefilm. Det har ikke været let, for der er mange gode, der fortjener et syn – eller et gensyn. Både for de oplevelser, filmene er i sig selv, men også som inspiration for nutiden.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket