Jane Birkin

Mere end et stilikon

8. Nov - 30. Dec

I en række skønne og løsslupne film hylder vi skuespilleren, sangeren og stilikonet Jane Birkin, der døde denne sommer.

Den engelsk-franske skuespiller, sanger og stilikon Jane Birkin døde denne sommer. I filmserien hylder vi hende med highlights fra hendes filmkarriere. Hun havde talent, magnetisk udstråling og coolness, og som moden kvinde også en frygtløs fremtoning. Hun blev født i England i 1946 og tog som model og skuespiller efter et forlist ægteskab med komponisten John Barry fra Swinging London til ungdomsoprørets Paris, hvor hun forelskede sig i den 18 år ældre franske sanger og kvindebedårer Serge Gainsbourg under indspilningen af filmen 'Slogan' (1969). Parret opnåede nærmest mytisk status.

Hun elskede Frankrig, og franskmændene omfavnede hende og hendes charmerende engelsk-franske accent med åbne arme. Med blød stemme indspillede hun og Serge den vovede kærlighedssang 'Je t'aime … moi non plus', der oprindelig var skrevet til Serges tidligere kæreste Brigitte Bardot. Men Jane og Serges udgave blev et kæmpe hit. Parret gik efter 13 stormfulde år fra hinanden, blandt andet pga. Serges alkoholproblemer, men inden da fik de datteren Charlotte Gainsbourg (kendt i Danmark som skuespiller i Lars von Triers film), og deres venskab varede hele livet.

I en løs hvid skjorte eller t-shirt og et par slidte jeans, altid medbringende sin simple kurvetaske fra Portugal, banede Jane Birkin i slut 1960'erne og 1970'erne vej for et helt nyt kvindebillede. Hun var altid chic på den underspillede franske måde. Det nysgerrige filmkamera elskede Jane Birkin med den lange krop og det brede smil. Den kvinde, der som barn var blevet mobbet for sit drengede look, blev efterhånden et eftertragtet stilikon og en stor inspiration for andre kvinder.

Som sanger udgav hun i alt 14 albummer mellem 1969 og 2020. Hun kæmpede som aktivist for kvinde- og LGBT+-rettigheder og insisterede på at få sit navn fjernet fra den berømte Birkin-bag fra Hermès af krokodilleskind af dyreetiske hensyn. Ud over sin karriere blev hun også kendt for sit humanistiske arbejde for Amnesty International.

Hyldesten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Fashion Film og Institut Francais.

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
August
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
September
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
October
30 1 2 3 4 5 6