Afrofuturisme – en lysere sort fremtid?

Film og debatter om en højaktuel tendens.

13. Jun - 26. Jun

I dag er afrofuturisme også blevet et forskningsfelt, en videnskabsfilosofi og en kulturel æstetik. I samme ombæring skal det siges, at termen også er under beskydning – hvilket i sig selv er interessant.

Se det for dig: Stærke, slanke afrikanere i en blanding af haute couture, traditionelle stammedragter med smykker og ansigtsmaling – og hænderne fulde af skudklare accessories fra fremtiden.

Er det nemt at fremkalde billedet, kan det være, du har set 'Black Panther' fra Marvel-franchisen. Men talrige musikvideoer, romaner og andre kulturelle udtryk dyrker den også – en af de brandvarme tendenser i krydsfeltet mellem populærkultur, polemik og politik: Afrofuturisme. Og den har mange ansigter.

Begrebet dækker over spekulativ fiktion fra den afrikanske diaspora verden over. Det spiller sammen med borgerrettigheds- og protestbevægelser fra The Black Panthers til Black Lives Matter – men er hverken begrænset til eller synonym med disse og deres fokus på reel forandring.

Afrofuturisme er også kunst; friheden til at fabulere og skabe kontrafaktiske virkeligheder, hvor sorte samfundsmæssige og psykologiske tematikker kædes sammen med teknologi og utopiske profetier.

I dag er afrofuturisme også blevet et forskningsfelt, en videnskabsfilosofi og en kulturel æstetik. I samme ombæring skal det siges, at termen også er under beskydning – hvilket i sig selv er interessant.

Gennem en stribe foredrag, debatter og filmvisninger håber vi at kunne kaste lys over både tendensen, dens baggrund, potentiale og mangfoldige fremtrædelsesformer.

På event-dagene 13.-15. juni byder caféen Lille SULT på specialdesignede snacks og drinks.

Erik Steinskog fra Københavns Universitet har hjulpet til kurateringen, og publikum er velkommen til at byde ind.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Erik Steinskog / Københavns Universitet

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
October
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
November
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
December
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8