Kvalitetsfilm for de mindste
Film for de 3-7-årige filmelskere.
Film for de 3-7-årige filmelskere hver onsdag til fredag kl. 10.00 og 11.00 – samt lørdag og søndag kl. 11.15 og 12.30. Filmenes varighed og indhold er tilpasset børnenes alder. På hverdage er Børnebiffen gratis for alle gæster. I weekender og ferier er billetprisen 30 kr.
Den korte, ordløse tegnefilm ’Snemanden’ har henrykket børn såvel som voksne siden premieren i 1982, og ved 30-års-jubilæet blev den fejret med fortsættelsen ’Snemanden og snehunden’. Se begge film i ét stræk i vores julede Børnebiffen Special den 5., 12. og 19. december.
5. december inviterer Børnebiffen til hyggelig julestue i Cinematekets Asta Bar før og efter filmene – med juleklip, julegodter og højtlæsning.
Oplev herudover helt nye film om lygtefisk, haletudser, robotter og narhvaler. Gamle kendinge som 'Min lille hund Mester', 'Hunden Ib' og 'Den lille fugl' er desuden tilbage med nye film. Endelig har vi gravet dybt i arkivet og fundet en fantastisk tjekkisk dukkefilm fra 1961 til jer: ’Manden, der var akrobat’.
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.