Catherine Breillat

Franske Catherine Breillat (f. 1948) fik først sit internationale gennembrud – og med dette også kunstnerisk anerkendelse – med sin sjette spillefilm ‘Romance’ i 1998. Nu banedes vejen for retrospektive visninger af hele hendes værk og hermed også (endnu mere) kontroversielle film, herunder ”pubertets-trilogien”, der inkluderer debutfilmen ‘A Real Young Girl’, efterfulgt af ‘36 fillette’ og ‘Fat Girl’. De to første film er baseret på egne romaner, der igen i nogen grad trækker på erfaringer og oplevelser fra Breillats privatliv.

Breillat har aldrig – på nogen måder – været bange for at gå til grænsen og tilmed et stykke over. Hendes portrætter af især piger og kvinder fuld af en ofte utilfredsstillet, spirende eller magtesløst vidtgående seksualitet er sjældent kønne og polerede. Snarere er Breillat interesseret i det lyssky, i det beskidte. I udnyttelsen, som den tager sig ud, når mænd øjner en mulighed for at udleve fantasier, der ellers ikke skal tales højt om. Og i begærets anatomi, hvor selv mindreårige piger vrider sig i lysternes jerngreb, men hvor også både sadisme og masochisme ofte spiller centrale roller.

Det er ikke nemt for alle at bevidne og samtidig finde sig komfortabel i. Breillats film kræver et åbent sind og om ikke andet end fordomfuldhed, der kan tåle udfordringer. Stædigt vedbliver instruktøren at have seksualitetens tematik som krumtap, senest med den doserede og æggende genindspilning af danske May el-Toukhys ‘Dronningen’.

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket