Erlend E. Mo

Den norsk-danske dokumentarinstruktør bag 'Kan man dø i himlen' og 'Rejsen til Utopia' gik bort i en alder af 53 år i jan. 2021. I denne serie inviterer vi publikum og branchekolleger til at hylde alt det gode Erlend Mo stod for som dokumentarist. Erlend var et dybt engageret, nysgerrigt og etisk menneske. Han rasede over verdens uretfærdighed, menneskers ansvarsforflygtigelse og magtmisbrug og de store selvskabte katastrofer – ikke mindst klimaet. Samtidig – selv midt i katastrofernes malstrømme – strømmede den skønneste, skøreste, sorte humor ud af ham, fortæller Lise Lense-Møller, der producerede de fleste af Mos film.



Erlend E. Mo er nok mest kendt for ‘Kan man dø i himlen’ fra 2005, der vandt hovedprisen på CPH:DOX. Han mistede selv sin far i en tidlig alder, og i filmen skildrer Mo den elleveårige Jonathan, der får knoglekræft, kort efter at hans far har taget sit eget liv. Det er i en periode en tilværelse imod alle odds, men alligevel bliver filmen en poetisk og livsbekræftende fortælling om at arbejde sig igennem sorg og sygdom.



Erlend E. Mo blev født i 1967 i Norge. Han læste litteraturvidenskab og Nordisk sprog på universitetet i Oslo og gik i starten af 90’erne på NRK’s produceruddannelse. Fra 1996 til 1998 arbejdede han for DR, hvor han lavede dokumentarprogrammer for Børne- og Ungdomsafdelingen.



Erlend E. Mo var en samvittighedsfuld idealist. Det blev tydeligt i ‘Rejsen til Utopia’, der blev hans sidste film. Her kæmper Mo og familien med at realisere et klimavenligt liv i bofællesskabet Permatopia i Karise. ”Dette er en film, jeg ikke nogensinde troede, at jeg ville lave. Den bryder med et for mig helt grundlæggende princip: Aldrig at rette kameraet mod mig selv eller min familie. Så hvorfor har jeg gjort det? Fordi klimakrisen – eller den 6. masseudryddelse, som den også kaldes – overgår alle andre udfordringer i vor tid,” skrev instruktøren i filmens pressemateriale.



Erlend Mos følsomhed og evne til umiddelbar indlevelse var beundringsværdig. Han fangede med sit kamera sårbare situationer, i hvilke man på ingen måde fornemmer, at et kamera er til stede.

Lone N. Sardemann og Carsten Olsen, programredaktører / Cinemateket