Gian Maria Volonté

Gian Maria Volonté har et af de ansigter, instruktører er klar til at dræbe for. Høje kindben, stålblik og et udtryk af jernvilje i den hærdede ende af spektret. Det med interviews gad han generelt ikke, hvilket var med til at forstærke hans ry som utilnærmelig og sammenbidt.

I år er det 30 år siden, han døde, og det er på høje tid at nuancere billedet af ham. Det gør vi med denne miniserie tilrettelagt i samarbejde med Dante Alighieri-foreningen og Det Italienske Kulturinstitut i København.

Omdrejningspunktet i Volontés karriere er i realiteten ikke hans fysik og gestik, men snarere den dedikation og de strategiske mål om at skabe forandring, der drev ham.

”Jeg forsøger at lave film, der siger noget om mekanismerne i et samfund som vores, og det kræver research at indfange bare nogle gran af sandhed i det arbejde. For mig er det vigtigt, at vi forstår filmen som en massekommunikationsform, ligesom det gælder teater og tv,“ udtalte han engang.

Volonté blev født 9. april 1933 i Milano, Italien. Han studerede skuespil i Rom, optrådte på scenen og i tv i 1950'erne – og så kom filmene.

Volonté medvirkede kun i ganske få spaghettiwesterns, de italienske produktioner, som var med til at genføde westerngenren i en mere hårdkogt og cinematisk legesyg form. Men netop de roller bragte ham verdensomspændende anerkendelse: Som bandelederen El Chuncho i ’A Bullet for the General‘, som Ramón Rojo i Sergio Leones ’En nævefuld dollars og som “El Indio“ i ’Hævn for dollars’ – som vi viser i denne miniserie.

Det var især de store venstreorienterede instruktører i 1970’erne, der havde hans blik. Han var selv politisk aktivist, og det skinner tydeligt igennem i valget af roller:

“At være skuespiller er et spørgsmål om valg, der frem for alt foregår på et eksistentielt niveau: Enten udtrykker man samfundets konservative strukturer og er ikke andet end et værktøj i magtens hænder, eller også adresserer man de progressive komponenter i dette samfund i en forsøg på revolutionært at forene kunst og liv.”

Det gælder mafiadramaet ‘Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke’, der vandt årets Oscar for bedste udenlandske film i 1971, og det gælder ’Mario Riccis død’ i 1983, som han vandt prisen for bedste skuespiller i Cannes for. Ved filmfestivalen i Berlin i 1986 vandt han også skuespilprisen for ’Il caso Moro’, en politisk krimi om byguerillagruppen De Røde Brigader.

I 1981 hjalp skuespilleren den marxistiske militante aktivist Oreste Scalzone med at flygte fra fangenskab i Italien til Danmark. Han dannede privat par med den italienske skuespillerinde og talsperson for det italienske kommunistparti Carla Gravina i næsten 10 år. De to mødtes, da de spillede Romeo og Julie i en teaterforestilling i 1960.

På filmfestivalen i Venedig fik han en Guldløve for karrieren som helhed. Volontè døde af et hjerteanfald den 6. december 1994 i Florina, Grækenland, under optagelserne til ’Odysseus’ blik’ af Theo Angelopoulos.

Tak til Det italienske kuturinstitut (IIC), Den italienske Ambassade og Dante Alighieri Selskabet for samarbejde.

Rasmus Brendstrup + Morten Tang, programredaktører / Cinemateket