Hitchcocks stumfilm

Filminstruktøren Alfred Hitchcock behøver nok ingen introduktion. Men til trods for sin status som en af filmhistoriens største instruktører, lever hans stumfilm en stille tilværelse i skyggen af hans senere, langt mere berømte talefilm. Det er synd, for hans stumfilm leverer et enestående blik ind i mesterinstruktørens kreative værksted i den særlige kunstart, stumfilmen udgjorde. Der er tydelige tråde til mange af de temaer og motiver, der vil komme til at præge hans Hollywood-produktion efter tonefilmens gennembrud, og særligt ‘London-Mysteriet’ og ‘Pengeafpresning’ forudsiger den billeddannelse, der bliver fuldt udviklet i hovedværkerne ‘Psycho’ og ’En Kvinde skygges’. Men Hitchcocks stumfilm er ikke kun skitser til senere film – de er selvstændige værker i deres egen ret.

Vi viser fire af hans i alt ni stumfilm: Fra den uhyggelige Jack the Ripper-fortælling ’London-Mysteriet’ (’The Lodger’) til filmen ’Pengeafpresning’ (’Blackmail’), der markerede Hitchcocks overgang til talefilmen. Sidstnævnte var først tænkt som en stumfilm, men undervejs i optagelserne skiftede Hitchcock mening, og i dag eksisterer der både en stum udgave og en talefilmsudgave, som er den udgave, vi viser – på originalt 35mm-print fra Filminstituttets eget arkiv. De øvrige tre film viser vi i digitalt restaurerede kopier.

Hitchcocks tydelige inspiration fra sovjetiske stumfilm og ikke mindst tysk ekspressionisme i de dramatiske billedkompositioner og den stemningsskabende lyssætning blev kombineret mesterligt med hans senere så berømte sans for suspense i dramaturgi og klipning.

Da lydfilmen meldte sin ankomst, var Hitchcock blevet Storbritanniens førende instruktør, klar til at katapultere sin berømmelse op i verdensligaen – men det var i stumfilmens æra, Hitchcocks stil blev grundlagt.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket