Oplev den nye flotte, dansktekstede udgave af Bernardo Bertoluccis klassiske, prisbelønnede pariser-trekantsdrama om ung kærlighed - og ikke mindst kærlighed til filmkunsten. Den kan ses i hele perioden oktober-december - 10 visninger i alt.
Bertoluccis erotiske, metafilmiske nyklassiker – baseret på Gilbert Adairs roman ’The Holy Innocents’ (1988) – vises i en flot digital udgave med danske tekster.
Vi er i Paris 1968. Den unge amerikaner Matthew møder tvillingerne Theo og Isabelle. Han bliver en del af deres incestuøse drømmeverden mens virkelighedens gadekampe udspiller sig. De tre filminteressede venner flytter sammen i tvillingernes gigantiske herskabslejlighed (udlånt af forældrene, som er bortrejst) og kaster sig ud i et bohemeliv fuld af politiske diskussioner, fest og ballade og grænsesøgende seksuelle lege.