Xavier Dolan

Er Xavier Dolan vokset op i en musikvideo? Noget tyder på det. Helt specifikt tyder hans film på det. Film, der har vundet massevis af festivalpriser og har betaget publikum med deres visuelle og musikalske overskud. Dolan er en fabelagtig billedmager, ekvilibristisk og legende, altid med dynamiske kamerature. Tænk blot på scenerne i hans internationale gennembrudsfilm, ’Mommy’ (2014), hvor den irriterende møgknægt Steve finder sig selv, mens han svimler derudaf med en indkøbsvogn i solnedgangen til tonerne af Counting Crows ’Colorblind’. Eller pludselig udvider størrelsesformatet på filmen fra kvadratisk til widescreen med sine hænder som symbol på hans lykke- og frihedsfølelse til tonerne af Oasis' 'Wonderwall'. Han lader sig ikke begrænse i sit filmsprog.

Dolans interesse har altid ligget hos outsiderne og de dysfunktionelle familier. Med sin utilslørede, kærlige, snakkesalige og aggressive stil har han rykket tabugrænser med en ny film næsten hvert år siden debuten i 2009 som 20-årig. Hans vilde, skæve personskildringer strutter af bramfri, ungdommelig energi. Karaktererne råber og græder og er dybt inspireret af hans egen opvækst i en familie af passionerede egyptere og fransk-canadiere. Man kan godt blive lidt stakåndet af hans film, men de rummer stor sanselighed og også tyste tiden-står-stille-øjeblikke.

Xavier Dolan har et meget personligt udtryk og kan med rette kaldes auteur. Ud over at være instruktør, producent, klipper og manuskriptforfatter optræder han ofte selv i en hovedrolle. Hans værker kan nærmest defineres som en blanding af artfilm og melodrama. Han kombinerer uden problemer et personligt og kunstnerisk udtryk med populærkultur og træk fra reklameæstetik som stærke farver og slowmotion. Flere gange har han overraskende udtalt, at blockbusteren 'Titanic' var den film, der tidligst inspirerede ham til at forfølge drømmen om at lave film. I hans film er musikken altid dominerende, og Dolan bruger tydeligvis de sange og værker, han selv elsker, uden tanke på, om forskellige genrer blandes sammen. Tematisk kredser hans film om bi-, homo- og transseksualitet, venskaber og en konfliktfyldt mor/søn-relation, tydeligst i debutfilmen og i 'Mommy'.

Tak til Den canadiske ambassade i København for samarbejdet om serien.

Lone Nielsen Sardemann, programredaktør / Cinemateket