Tidsskrifter

Foto: Anton Willemann
Biblioteket abonnerer på 250 tidsskrifter fra hele verden. De ældste titler er fra sidst i 1800-tallet.

Biblioteket har en betydelig samling af ældre såvel som nyere tidsskrifttitler, repræsenterende alt fra lange ubrudte rækker af indbundne årgange til et enkelt eller få hæfter.
Samlingen omfatter akademiske tidsskrifter, teknik- og branchetidsskrifter, faglige nyhedsbreve, nationale organer samt mere populære filmmagasiner af generelt eller specialiseret tilsnit. 


Ud over film- og TV-tidsskrifter er der i samlingen medie- og kulturtidsskrifter med partielt film-/TV-indhold, samt et antal titler der omhandler tilstødende emneområder som f.eks. fotografi, teater, litteratur. 

To særsamlinger udgøres af:

  • Amerikanske og engelske fanblade af typen 'Photoplay' fra midt i 1920erne til sidst i 1970erne.
  • 'Illustrierter Film-Kurier' og 'Illustrierte Film-Bühne' - tyske fotocollageillustrerede filmprogramblade fra midt i 1920erne til 1960erne.

Benyttelse

På tidsskrift-displayreolen findes aktuelle numre af de løbende tidsskrifter. De er opstillet alfabetisk, hvilket også gælder sektionerne med indbundne tidsskriftårgange samt løse dublethæfter i kassetter. Kun disse sidstnævnte er til hjemlån, mens øvrige tidsskrifter er til brug på stedet (samt evt. fotokopiering). En meget stor del af bibliotekets tidsskriftsamling er i magasin pga. pladsforholdene.

Åbningstider

Mandag-Fredag: 09:00-21:00
Lørdag: 10:45-21:00
Søndag: 10:45-19:00

Bemandet åbningstid

Tirsdag: 10:00-17:00
Onsdag-Torsdag: 12:00-17:00
Fredag: 12:00-16:00

Uden for den bemandede åbningstid gives der adgang med sundhedskort og pinkode.

Kontakt


Tlf. +45 3374 3400
bibliotek@dfi.dk