Hvem bruger hvilke tjenester / Børn

Gå på opdagelse i, hvordan børnepublikummet ser ud på alle de største streamingtjenester. Værktøjet er interaktivt, og du kan søge på enten én tjeneste eller sammenligne profilen på flere tjenester. Se vejledning nederst på siden.

Før du går i gang

Værktøjet er interaktivt, og du skal derfor være opmærksom på, at graferne kan ændre sig, når du klikker på dem. Ved mouseover angives andele på geografi. 

Vi har målt udbredelsen af de 40 mest udbredte streamingtjenester i Danmark hos børnepublikummet. Det er dog kun tjenester med mindst 5 % i udbredelse, der er inkluderet i værktøjet, da stikprøven ellers er forbundet med for stor statistisk usikkerhed. Værktøjet inkluderer således de seks tjenester, der kan præsentere en valid profil.

Ved brug af data og indsigter skal Filminstituttet krediteres.

Data er opdateret i maj 2022.

Metode

Undersøgelsen er udført i maj 2022 i samarbejde med analysebureauet YouGov og er baseret på mere end 1.200 CAWI-interview med danske forældre og deres børn i alderen 7-14 år (tilstræbt repræsentativt ift. køn, alder og region).

Der er udsendt invitationer via e-mail til forældre med børn i alderen 7-14 år, og undersøgelsen er opdelt med en kort forældredel, der efterfølges af spørgsmål til barnet der enten besvares af barnet alene eller assisteret af forælderen, hvor dette er nødvendigt.

Specifikt spørges der ind til brug af streamingtjenester således: "Hvor har du set film/serier inden for de seneste 30 dage? - (Vælg alle de steder, hvor du har set film/serier)". Spørgsmålet følges af en liste med de 40 mest udbredte tjenester i Danmark, hvor barnet kan krydse dem af der benyttes.

Kontakt

Kontakt

Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk