‘I Heard It Through The Grapevine’ m. intro og bogsnak

Den 2. august fejrer vi 100-års-dagen for James Baldwins fødsel med filmen ‘I Heard It Through The Grapevine’.

Seriekurator Adam Paaske giver kontekst til månedens seks Baldwin-film og sætter især fokus på, hvad James Baldwin har betydet for borgerrettighedsbevægelsen og for det at kæmpe dekolonialt og antiracistisk.

En ekstra anledning til at fejre James Baldwin er Gyldendals nyoversættelse af Baldwins antiracistiske mesterværk ‘Næste gang ilden’, som udkom i 1963 – imens borgerrettighedsbevægelsen var allerstærkest. Efter filmen er der mulighed for at købe bogen til særpris.

Arrangementet foregår på engelsk,og introduktionen kommer til at vare omkring 20 minutter.

Tak til Gyldendal for samarbejdet.

I Heard It Through The Grapevine

Director: Dick Fontaine, Pat Hartley

Rejsefilm fra 1982, hvor forfatteren James Baldwin genbesøger flere af de steder i USA’s sydstater, som var afgørende under borgerrettighedsbevægelsens storhedstid i 1950’erne og 60’erne - og for James Baldwin, som deltog i den prodemokratiske kamp ved at tale magten imod og ved “at bære vidnesbyrd”.

Via det sirlige netværk af motor- og landeveje bevæger James Baldwin sig ikke blot igennem USA’s landskaber - fortidige såvel som nutidige - men også igennem sine egne: Gennem skuffelserne over den systemiske racismes fortsatte eksistens og gennem sorgen over alle de brødre og søstre som repræsentanter fra det hvide overherredømme enten formåede at myrde eller knægte.

James Baldwin tænker tilbage på tiden omkring borgerrettighedsbevægelsen og spørger sig selv med sin karakteristiske skarpsindighed: “Hvad er der sket med alle de mennesker, som jeg kendte dengang? Hvad er der sket med det her land? Hvad betyder det for verden? Og hvad betyder det for mig?”

Som en modgift til afmagten og håbløsheden opsøger James Baldwin sine kammerater fra dengang, jazzklubberne, antiracistiske demonstrationer og kirkerne, hvor afroamerikanske kristne forsamler og organiserer sig - hvor kollektiv heling finder sted.

Ved at sammenvæve arkivmateriale og følgeoptagelser og voiceovers formår instruktørduoen Pat Hartley og Dick Fontaine at vise, hvordan James Baldwin på én gang var et singulært geni og samtidig bevidst om, at han var del af en lang, stolt og stærk afroamerikansk tradition, der i århundreder har haft et ubændigt mål for øje: social retfærdighed.


Þátttakendur

USA, 1982
DCP, 91 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Buy tickets

Friday 2. August
19:00

Tickets

‘I Heard It Through The Grapevine’ m. intro og bogsnak

Other dates

Tuesday 13. August 21:30

View

Current films in Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>